Af Ritzau - 13/12-16 16:35

Kig op: I nat vil himlen vrimle med orange og grønne stjerneskudKig op: I nat vil himlen vrimle med orange og grønne stjerneskud

Tirsdag den 13. og onsdag den 14. december om aftenen kan du opleve op mod 120 stjerneskud i timen. Desuden vil stjerneskuddene lyse i orange og grønlige farver.

I aften, tirsdag 13. december, skal du kigge op.

Himlen vil nemlig glimte med hvide, orange og blågrønne stjerneskud, et fænomen, der går under navnet Geminiderne. Det skriver Videnskab.dk.

»De forskellige farver skyldes, at stjerneskuddene består af forskellige grundstoffer. Jern lyser gulligt, magnesium giver en grønblå farve, og natrium lyser orange,« forklarer Michael Lindholm Nielsen, der er astrofysiker på Brorfelde Observatorium, til Videnskab.dk.

Når du i aften og i morgen står på din altan eller går en tur med hunden, kan du se helt op til to stjerneskud i minuttet.

Flest stjerneskud over den nordlige del af Danmark i nat
Flest stjerneskud over den nordlige del af Danmark i nat

»13. og 14. december kan du opleve mellem 80 og 120 stjerneskud i timen. Godt nok er der fuldmåne, hvilket kan gøre det sværere at se dem tydeligt. Men Geminiderne lyser meget kraftigt, så man kan sagtens se dem, hvis man er tålmodig,« siger Michael Lindholm Nielsen.

Stjerneskud er i virkeligheden meteorstorme, der opstår når Jordens atmosfære støder ind i rester fra kometer eller i sjældne tilfælde asteroider.

»Når kometen nærmer sig Solen, bliver den ekstremt varm, og dele af den kan rive sig løs. Hvis det løsrevne kometmateriale rammer Jordens bane, får vi det, man kalder en meteorstorm,« forklarer Michael Lindholm Nielsen og tilføjer:

»På Jorden ses stormen som talrige stjerneskud. Kometmaterialet kommer ind med en meget høj fart, og derfor lyser det på himlen. Du vil typisk se en lysende hale, der varer i omkring to sekunder,« siger Michael Lindholm Nielsen.

Når stjerneskuddene lyser med farver, handler det om meteorens kemiske sammensætning eller grundstof, forklarer Michael Lindholm Nielsen.

Og her adskiller Geminiderne sig fra andre meteorstorme, som vi altså fra Jorden ser som stjerneskud på himlen.

»Geminiderne er en meteorstorm, der i modsætning til de fleste andre meteorstorme formentlig ikke stammer fra en komet. Den gængse teori er, at Geminiderne stammer fra en asteroide,« siger han.

Asteroider er klippestykker, der hovedsageligt kredser i banen mellem Mars og Jupiter. En gang imellem kan de dog slås ud af deres bane og ind i Solens.

Varmen fra Solen kan løsrive dele af asteroiden og skabe en meteorstorm. Det er sådan, man mener, at Geminiderne opstår, forklarer Michael Lindhom Nielsen.

Så du månen i går? Den bliver endnu vildere i aften
Så du månen i går? Den bliver endnu vildere i aften

»Asteroider består, modsat meteorer, af jern, hvilket giver denne her lyse og gullige farve i nogle af stjerneskuddene,« siger Michael Lindholm Nielsen til Videnskab.dk.

Det ideelle tidspunkt at spotte de farvede stjerneskud på er natten mellem 13. og 14. december, forklarer Michael Lindholm Nielsen.

Du kan læse mere om Geminiderne i artiklen hos Videnskab.dk: http://videnskab.dk/naturvidenskab/i-aften-kan-du-se-orange-og-blaagroenne-stjerneskud

Sort måne: Derfor tror mange, at jorden går under i morgen
Sort måne: Derfor tror mange, at jorden går under i morgen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx