Af - 19/09-13 13:29; Opdateret: 19/09-13 13:54

Corydon til Google-briller: Vis vej til ChristiansborgCorydon til Google-briller: Vis vej til Christiansborg

Finansminister Bjarne Corydon (S) blev den første dansker, der fik lov til at prøve Googles hypermoderne briller. Mx.dk var med.

storybild

Bjarne Corydon tjekkede vejret, tog et par billeder og fik en rejseguide, da han prøvede Google Glass. (Billede: Simon Knudsen)

Man får flashbacks til Arnold Schwarzenegger i Terminator, når man ser finansminister Bjarne Corydon (S) iføre sig brillerne Google Glass og give den indbyggede computer en kommando.

»Get directions to Christiansborg,« prøver Bjarne Corydon med sin dybe, mekaniske røst.

Brillerne reagerer ikke umiddelbart. Instruktøren forklarer, at han skal forsøge med en lidt mere texansk accent. Og så virker det.

»Take a picture,« siger en smilende og begejstret Corydon, der denne gang har større succes, ser det ud til.

SE OGSÅ: Oplev Google Glass i en Youtube-film (eksternt link)

2.000 tester dem
Finansministeren blev officielt den første dansker, der iførte sig Google Glass. De lette briller vejer 90 gram og har ikke nogen glas. Ved det højre øje har man en lille prisme hængende, som bliver til en skærm i synsfeltet.

Den højre brillestang er tykkere end venstre. Det er her computeren er gemt. Den kan både styres med stemmen, et vip med hovedet eller ved at køre en finger frem eller tilbage på stellet.

Indtil videre er de hypermoderne briller ikke til salg på markedet. I øjeblikket har cirka 2.000 udviklere fået brillerne på, og i løbet af det næste års tid skal de udvikle nye programmer til brillerne.

Google Glass har dog allerede en række programmer klar til brug: en rejseplan, en kamerafunktion, webnyhedstjenester, vejrudsigter og en lang række andre ting.

LÆS OGSÅ: Tjekker du også din bankkonto ofte med mobilen?

Børn vil opgive julegaverne
Efter at have haft brillerne på næseryggen i 10 minutter var det en meget imponeret finansminister, der mødte Mx.dk.

»Det var en helt forbløffende oplevelse. For det første må jeg sige, at det fungerer nemt. Man føler sig ikke generet eller anbragt i et apparat, som lige pludselig er fremmed i forhold til, hvad du normalt ville gå rundt og gøre. De glider nemt ind,« siger Bjarne Corydon, som ikke er i tvivl om, at brillerne vil være et hit i hans familie.

»Jeg tror da, at mine børn ville være villige til at sælge retten til julegaver de næste 10 år for at få lov at få lov til at lege med sådan nogle der.«

LÆS OGSÅ: Google: Her er det vigtigste i dit liv

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx