Af - 19/08-14 19:35

Faren til dræbte Rasmus: Det hele virker mystiskFaren til dræbte Rasmus: Det hele virker mystisk

Trods dagens punktum i retten står Carsten Damgaard stadig tilbage med spørgsmål om, hvorfor hans ekskæreste kvalte deres fælles barn.

storybild

Carsten Damgaard vil med dagens afgørelse i hånden kontakte højtstående politikere for at få urnen med sønnen Rasmus flyttet fra Aalborg til København. (Billede: Privat)

Den tragiske mordsag, hvor fireårige Rasmus i december sidste år blev kvalt af sin egen mor, fandt tidligere i dag sin afslutning, da Lise Balling blev idømt 11 års fængsel ved retten i Aalborg.

35-årig mor får 11 års fængsel for at kvæle sin søn
35-årig mor får 11 års fængsel for at kvæle sin søn

En psykisk nedtrykt tilstand og det faktum at Rasmus skulle fejre jul ved sin far i København, fik angiveligt det hele til at ramle sammen for moren, der kvalte sønnen.

Efterfølgende forsøgte hun at begå selvmord, og hun har siden drabet været indlagt på Aalborg Sygehus' lukkede psykiatriske afdeling.

Fireårige Rasmus bisat til tonerne af vuggevise
Fireårige Rasmus bisat til tonerne af vuggevise

Forud for mordet havde forældrene i længere tid kæmpet om, hvor meget samkvem faren Carsten Damgaard måtte have med lille Rasmus.

For faren er der fortsat en række ubesvarede spørgsmål i sagen:

Moren bliver væk fra kvalte Rasmus' begravelse
Moren bliver væk fra kvalte Rasmus' begravelse

- Det hele virker mystisk. Hun (Lise Balling, red.) har fri, løber 10 kilometer om morgenen, hun udsender positive signaler på Facebook og henter Rasmus i børnehaven. Da de kommer hjem, får han sine julegaver. Han har sikkert været ekstatisk, og så kvæler hun ham. Jeg synes, det virker så mystisk, siger Carsten Damgaard.

Rasmus' urne er nedsat på Søndre Kirkegård i Aalborg, og med dagens afgørelse vil faren nu kæmpe for at få sin søn til København:

Far til kvalt 4-årig: Hjælp mig Helle Thorning
Far til kvalt 4-årig: Hjælp mig Helle Thorning

- Lise tog hans liv, og samtidig får hun lov at bestemme, at han skal ligge i Nordjylland. Det er helt forkert, for både hendes og min familie bor i København, og han hører til på en kirkegård her på Frederiksberg, siger Carsten Damgaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx