16/07-17 06:38

Misligholdt SU-gæld i markant vækstMisligholdt SU-gæld i markant vækst

Værdien af misligholdt SU-gæld sendt videre til SKAT steg med 40 procent sidste år, skriver Avisen.dk.

storybild

SKAT har fået flere sager om SU-gæld. Free/Colourbox/arkiv

København. I alt blev der i 2016 sendt 723 millioner kroner i misligholdt SU-gæld til inddrivelse hos SKAT. I 2015 var tallet 516 millioner kroner.

Dermed er danskernes misligholdte SU-gæld er steget hele 40 procent på et enkelt år, skriver Avisen.dk baseret på tal fra ATP.

Samtidig er der sket en stor stigning i antallet af sager. I 2015 var der 8.052 sager. I 2016 var der 10.054, en stigning på 25 procent.

Forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er overrasket over, hvad hun betegner som et 'kæmpe spring' i gældens størrelse og i antallet af sager om misligholdt SU-gæld.

- Det er en meget stor ændring på et år - også set i det større perspektiv. Det er jo en markant forværring, vi kan se. Og det dårligste niveau i dette årti, siger hun til Avisen.dk.

Hun tilføjer, at udviklingen ikke alene kan forklares af et stigende antal studerende under krisen, som nu er blevet tilbagebetalingspligtige.

Venstres vikarierende politiske ordfører, Louise Schack Elholm, ser udviklingen som et "faresignal".

Hun mener, at de markante stigninger kan hænge sammen med, at SKAT's inddrivningssystem, EFI, er ude af drift.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skriver i et skriftligt svar til Avisen.dk, at der ikke umiddelbart er en entydig forklaring på stigningen i antallet af misligholdte lån og det samlede misligholdte beløb fra 2015 til '16.

Ministeriet bemærker dog, at antallet af tilbagebetalingspligtige låntagere steg med 16 procent, 5841 personer, fra 2015 til 2016.

Antallet af sager om misligholdt SU, hvor gældsbeløbet overstiger 350.000 kroner, er også steget. I 2015 var der 109 sager. Året efter var der 203 sager - en stigning på 86 procent.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx