28/09-17 14:35

53-årig idømt otte års fængsel for misbrug af svigerinde53-årig idømt otte års fængsel for misbrug af svigerinde

Landsretten mildner straffen til en mand for seksuelt misbrug og idømmer ham otte års fængsel i stedet for ni.

storybild

Østre Landsret (Bredgade, København) har torsdag idømt en 53-årig mand otte års fængsel. Free/Rune Øgendahl, Ritzau

København. En 53-årig mand er torsdag blevet idømt otte års fængsel for seksuelle overgreb på sin kones syns- og hørehæmmede lillesøster.

Det har Østre Landsret afgjort torsdag.

Det er en mildere straf end byrettens, der lød på ni års fængsel.

Skyldkendelsen er derimod blevet stadfæstet, og den 53-årige findes skyldig i årelangt misbrug af sin svigerinde.

Overgrebene stod på gennem 26 år fra 1987 til 2013. Da overgrebene begyndte, var svigerinden, der er 12 år yngre end den dømte, omkring 10-11 år.

De mange overgreb går fra blufærdighedskrænkelser i form af udtalelser og befølinger over anden seksuel omgang end samleje til både vaginale og anale voldtægter.

Overgrebene kom frem i 2014 i forbindelse med, at manden også udsatte sin 15-årige niece for blufærdighedskrænkelse i form af udtalelser og befølinger.

Det var i slutningen af marts i år, at Retten i Roskilde idømte manden ni års fængsel.

Anklager Anja Liin havde i byretten argumenteret for en straf på otte års fængsel. Men nævningetinget mente, at de mange års overgreb skulle straffes med ni års fængsel.

Det var landsretten dog ikke enig i og valgte altså at mildne straffen med et år.

Den 53-årige mand skal desuden betale 157.402 kroner i erstatning og godtgørelse for tort til svigerinden. I byretten lød beløbet på 180.741 kroner. Til niecen skal han betale 5000 kroner.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx