03/04-18 05:24; Opdateret: 03/04-18 09:01

34-årig kvinde fundet død på Bornholm - kæreste anholdt34-årig kvinde fundet død på Bornholm - kæreste anholdt

Bornholms Politi formoder, at kvinden er blevet kvalt. Hendes kæreste fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

storybild

En kvinde blev sent tirsdag aften fundet død på sin bopæl på Bornholm. Kvindens kæreste er sigtet for manddrab. Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv

Østermarie. En 34-årig kvinde er sent mandag fundet død på sin bopæl i Østermarie på det nordøstlige Bornholm.

Bornholms Politi formoder, at hun er blevet kvalt.

Politiet fik anmeldelsen mandag klokken 22.26 via alarmcentralen. Det fortæller efterforskningsleder Henrik Schou tidligt tirsdag morgen.

- Vi behandler sagen som en drabssag, siger han.

Kvindens kæreste er anholdt på mistanke om drab.

- Det var ham, der ringede til alarmcentralen, siger Henrik Schou.

Kæresten er 51 år, og de to boede sammen i Østermarie.

Det forventes, at manden fremstilles i et grundlovsforhør i Retten på Bornholm klokken 13.

- Manden er anholdt og taget med til afhøring. Vi har endnu ikke noget motiv, sagde efterforskningslederen kort efter klokken fem tirsdag morgen.

Klokken 8.30 oplyser efterforskningslederen, at afhøringen er afsluttet. Politiet ønsker dog inden grundlovsforhøret ikke at oplyse, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Topforhandler skælder ud: Endnu et...
bt.dk
Tidligere DR-vært opdagede...
bt.dk
Mascha Vang og kæresten er tilbage...
bt.dk
Wozniacki viser klasseforskellen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx