Af Maria Christine Madsen - 11/11-17 18:28

Mulig børnelokker på spil: To børn er blevet tilbudt at komme med hjem og få slik af en fremmedMulig børnelokker på spil: To børn er blevet tilbudt at komme med hjem og få slik af en fremmed

En børnelokker er muligvis på spil i Farum, hvor to børn på få dage angiveligt er blevet tilbudt slik af en fremmed mand.

storybild

Det skriver Furesø Avis.

Første gang, det skete, var den 30. oktober, hvor en dreng på 11 år blev antastet af en mand på en sti nær Ryttergårdsvej. Manden spurgte angiveligt, om drengen ville med hjem og have noget slik. Det takkede drengen ifølge Furesø Avis nej til, hvorefter han hurtigt cyklede hjem.

Anden gang var fredag den 4. november, hvor et barn fra 0. klasse på Lyngholmskolen i en spisepause angiveligt blev antastet af en mand, der spurgte, om barnet ville med hjem for at spise slik.

Det er en bekymret forælder på skolen, der har henvendt sig til Furesø Avis med oplysningerne, efter alle forældre er blevet orienteret om episoden via skolens forældreintra.

Der er indtil videre ikke noget signalement af manden, der angiveligt antastede barnet på skolen, men den 11-årige dreng har beskrevet den mand, der antastede ham, som værende sydeuropæisk af udseende, cirka 50 år, 170-175 centimeter høj og med en tynd streg af skæg på midten af hagen. Manden talte dansk med accent og var iført en mærk jakke og en rød hue med et tigeransigt på.

Begge episoder er ifølge Furesø Avis blevet meldt til politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx