04/01-18 09:03

Sidste år bød på færre konkurser end året førSidste år bød på færre konkurser end året før

Syv procent færre selskaber gik konkurs i 2017 end forrige år. Kun stigende tal på Bornholm og Fyn.

storybild

Det er fortsat hovedstadsområdet, der står for langt de fleste konkurser - mere end halvdelen, viser tallene. Free/Colourbox

København. De gode tider i dansk erhvervsliv afspejler sig også i antallet af selskaber, der går konkurs.

Sidste år var der ganske vist 6293 virksomhedsejere, der måtte smide håndklædet i ringen, men det er godt syv procent færre end året forinden.

Det viser tal fra analysevirksomheden Experian.

Tilbagegangen sker på trods af, at konkurserne i december næsten blev fordoblet sammenlignet med sidste år og nåede det højeste niveau nogensinde.

Det er sket i forbindelse med, at Erhvervsstyrelsen har fremtvunget ekstraordinært mange tvangsopløsninger af selskaber. Det sker blandt andet, hvis selskaberne ikke får indsendt årsregnskab i tide.

Rent geografisk er det kun på Bornholm og Fyn, at antallet af konkurser blev større i 2017 end året før. I resten af landet var tendensen nedadgående.

Det er fortsat hovedstadsområdet, der står for langt de fleste konkurser - mere end halvdelen.

Og københavnerne er også nederst i den kedelige ende af listen, når man tager udgangspunkt i antallet af konkurser pr. 1000 virksomheder.

Kigger man på, hvilke brancher der har været hårdest ramt, så fører handel an med 1269 konkurser. Det er dog en tilbagegang på 2,8 procent.

Bemærkelsesværdigt er det, at der godt nok er 136 landmænd, der måtte dreje nøglen om, men det er et fald på næsten 40 procent sammenlignet med 2016.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BTs Formel 1-ekspert: Kom så, Grosjean!
bt.dk
Jes Dorphs søn gik på samme skole som...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Det betyder Meghan Markles nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx