10/07-17 11:08; Opdateret: 10/07-17 15:08

Uber-chauffører vil ikke afgive forklaring i byrettenUber-chauffører vil ikke afgive forklaring i byretten

København. Ingen af de tidligere Uber-chauffører, der risikerer bøder på mange tusinde kroner i en sag i Københavns Byret, ønsker at afgive forklaring i retten.

storybild

Det meddeler de tiltaltes forsvarer, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, mandag i Københavns Byret.

Sagerne er såkaldte prøvesager og bygger på oplysninger, som Skat har fået fra skattemyndigheder i Holland, hvor Uber har hovedkvarter.

Anklager Elisabeth Boserup læser anklageskrifterne op i retten, hvoraf det fremgår, at de fire mandlige chauffører har tjent henholdsvis 497.735 kroner, 112.659 kroner, 60.081 kroner og 40.078 kroner på at køre for Uber i Danmark i 2015.

Det mener anklageren skal koste bøder på henholdsvis 590.000, 130.000, 70.000 og 45.000 for brud på taxiloven.

Egentlig skulle fem sager være behandlet mandag, men en sag er udskilt fra resten og udsat.

Det skyldes ifølge forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja, at den tiltalte allerede en gang har accepteret en bøde for Uber-kørsel.

I januar 2017 betalte han således en bøde på 2500 kroner, der efter forsvarerens vurdering også gælder for kørsel i 2015.

I den nye sag kræves manden idømt en bøde på 280.000 kroner for at have tjent 239.860 kroner via Uber.

- Man kan altså ikke straffes to gange for det samme forhold, siger forsvareren.

Sagen er udsat, så anklageren kan se nærmere på omstændighederne.

Københavns Politi har tidligere oplyst til Ritzau, at målet er, at de første prøvesager skal efterfølges af en lang række andre sager mod Uber-chauffører, hvis der er grundlag for det.

Listen tæller omkring 1500 navne.

Der var ventet dom i sagen tirsdag, men de fire resterende sager er udsat til slutningen af august.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Her er den overraskende sandhed om...
bt.dk
Kvinde indebrændt: Forsøgte desperat...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx