05/12-17 10:55; Opdateret: 05/12-17 17:01

Politiet anholder 17 personer fra bandemiljøet i stor aktionPolitiet anholder 17 personer fra bandemiljøet i stor aktion

I en større bandeindsats har politiet ransaget 36 adresser og anholdt 17 personer på Sjælland og i Jylland.

storybild

I en stor koordineret aktion mod bandemiljøet har politiet tirsdag anholdt 17 personer, der har en tæt relation til eller er medlem af en bande på Indre Nørrebro i København. Free/Colourbox/arkiv

København. I en stor koordineret aktion mod bandemiljøet har politiet tirsdag anholdt 16 personer, der har en tæt relation til eller er medlem af en bande på Indre Nørrebro i København.

Det oplyste politiinspektør Fleming Madsen fra Særlig Efterforskning Øst tirsdag eftermiddag på et pressemøde.

Senere er yderligere en person blevet anholdt, så det samlede antal anholdte sidst på eftermiddagen er 17.

Politiet har ligeledes ransaget 36 adresser på Sjælland og i Jylland.

Politiaktionen blev iværksat tirsdag morgen.

Flemming Madsen fortæller, at aktionen retter sig mod en bande på Indre Nørrebro.

Her holder Loyal To Familia til, men Flemming Madsen vil ikke kommentere, om aktionen har været rettet mod denne bande.

- Hvem vi går imod, kan jeg ikke sige noget om.

12 af de 17 personer skal fremstilles i et grundlovsforhør onsdag. De 12 personer, der fremstilles i grundlovsforhør, er anholdt i København og i Nordsjælland.

Flere af de anholdte personer har på forskellig vis været involveret i sagerne om skud og vold, som har foregået i bandekonflikten.

Af den grund vil flere af de anholdte blive sigtet for alvorlig personfarlig kriminalitet, bedrageri, indbrud eller tyveri, lyder det.

Det er en massiv efterforskning og indsats mod banderne i Danmark, som har ført til aktionen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx