Af Mads Degn - 07/06-17 12:07

Danske kvinder hænger deres ekskærester ud i hemmelige Facebook-grupperDanske kvinder hænger deres ekskærester ud i hemmelige Facebook-grupper

’Chokolade Klubben’, ’Bankogruppen’ og ’Snak om fuckbois’. Det er blot nogle af navnene på de hemmelige og lukkede Facebook-grupper, som danske kvinder i tusindvis har fundet fælles fodslag i

storybild

’Chokolade Klubben’, ’Bankogruppen’ og ’Snak om fuckbois’.

Det er blot nogle af navnene på de hemmelige og lukkede Facebook-grupper, som danske kvinder i tusindvis har fundet fælles fodslag i. I grupperne deler de både historier og billeder af utro og voldelige ekskærester, ligesom de er på jagt efter private og intime oplysninger om mænd, de er i forhold med.

Det skriver Alt for damerne.

Ifølge magasinet, som har fået adgang til en af grupperne med over 4.000 medlemmer, gør de kvindelige medlemmer især brug af to typer opslag.

Enten søger de oplysninger og information om deres nuværende partner, eller så advarer de mod tidligere kærester, som eksempelvis har været utro, voldelige eller snydt dem økonomisk.

Fælles for mange af opslagene er, at kvinderne vedlægger billeder af de omtalte mænd, ligesom der i mange af opslagene ikke bliver lagt fingrene i mellem.

'Vil gerne advare mod den plattenslager, han fylder små piger med stoffer og piller og gir dem nogle sindsyge gæld bagefter, de får ikke live til at gå før han er betalt.. Jeg er desværre et af hans ofre det kostede mig 36.000,' skriver en af brugerne.

'Vil du råde andre til at lade vær med at være sammen med ham her. Han knepper éns veninder når man går fra ham og ødelægger ens liv. Han er fra Kolding og han hedder Søren,' skriver en anden.

Mange af grupperne er ’gemt ’på Facebook, hvilket vil sige, at man ikke umiddelbart selv kan finde frem til dem alene ved hjælp af det sociale medies søgefunktion. Vil man have adgang, skal man inviteres ind i grupperne af allerede eksisterende medlemmer eller administratoren.

Af frygt for at blive afsløret, optræder langt størstedelen af opslagene i den gruppe, Alt for damerne har fået adgang til, som anonyme. Der er da også kontant afregning, hvis man løber med sladder – så er det ud af gruppen.

Ifølge Vibeke Broberg, mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, risikerer kvinderne at komme i problemer, da denne type nye grupper overtræder en række bestemmelser i både persondataloven og ikke mindst straffeloven.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx