01/05-18 16:04; Opdateret: 01/05-18 16:52

De første Samsø-kartofler er solgt for 1000 kroner per kiloDe første Samsø-kartofler er solgt for 1000 kroner per kilo

For 10.000 kroner har Coop sikret sig ti kilo af de nye kartofler fra Samsø, som vil være på hylderne onsdag.

storybild

I SuperBrugsen i Hornbæk i Nordsjælland glæder uddeler Bjarne Mikkelsen sig til onsdag morgen, hvor Samsø-kartoflerne vil blive bragt til døren, så grøntafdelingen kan få de nye kartofler på hylderne. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Samsø. Årets første kartofler fra Samsø er forsigtigt blevet gravet op af mulden og solgt for intet mindre end 1000 kroner per kilo.

Det skriver Visit Samsø i en pressemeddelelse.

For 10.000 kroner har Coop Danmark sikret sig ti kilo af de nye, danske kartofler, som vil være på hylderne i en række butikker fra onsdag morgen.

Og i år er kartoflerne blevet en succes, vurderer kartoffelavler Frank Kristensen, der med hænderne dybt i mulden nænsomt gravede rodfrugterne op tidligt tirsdag morgen.

- Jeg har øvet mig på det her hele mit liv, men det er alligevel spændende hvert eneste år. Sol, regn, vind og varme er afgørende for, hvor tidligt og hvor gode de nye Samsø-kartofler er.

- I år har vi været særligt udfordret af et sent forår, men vi er alligevel kun godt en uge senere på den i forhold til i fjor. Og de ser flotte ud i år - kartoflerne, lyder det i pressemeddelelsen.

De dyrebare kartofler er gravet op på en lille mark ved Mosegården i landsbyen Alstrup på Samsø. Her har kartoffelavleren omhyggeligt passet og plejet dem siden jul, hvor de blev sat til spiring.

I SuperBrugsen i Hornbæk i Nordsjælland glæder uddeler Bjarne Mikkelsen sig til onsdag morgen, hvor Samsø-kartoflerne vil blive bragt til døren, så grøntafdelingen kan få de nye kartofler på hylderne.

- Det her er bare den bedste kartoffel, fordi den er dansk, og det er væsentligt bedre end udenlandske kartofler. Og så er det bare noget lækkert ved nye kartofler. Det er bare skønt, fortæller han.

Butikken er en af de udvalgte, som kan imponere de handlende med de allerførste kartofler fra Samsø. Og Bjarne Mikkelsen forventer, at kunne lokke kunderne med op mod ti pakker kartofler.

- De bliver solgt i en bakke med 250 gram i. Jeg forventer, de kommer til at koste 300 kroner per bakke.

- Så må vi se, om vi får udsolgt, det vil tiden jo vise, siger uddeleren.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Historisk kro brændt ned til grunden
bt.dk
Dyrere benzin på vej
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx