Af Peter Astrup,Julie Laurs Bundgaard - 09/05-18 23:02

Formodet ulvedræber udtaler sig for første gang: De har længe været et problemFormodet ulvedræber udtaler sig for første gang: De har længe været et problem

storybild

Ulven, der blev skudt og dræbt i Ulfborg, blev efterfølgende obduceret på Veterinærinstituttet.

Den 66-årige MT, som er sigtet for at have skudt og dræbt en fredet ulv ved Ulfborg, er særdeles utilfreds med de retningslinier - den såkaldte ulveforvaltning -  som Danmark har for, hvordan vi skal håndtere ulvens indtog i Danmark. Han udtaler sig nu for første gang om sagen siden ulven, der er en fredet art, blev skudt den 16. april i år.

»Vi kan ikke leve med den ulveforvaltningsplan, som vi har. Jeg har selv bøvlet med de her ulve nu i mere end et år,« siger 66-årige MT, til BTMX.

Han nægter sig skyldig i sitelsen mod ham, men ellers ønsker han ikke at uddybe sin holdning yderligere, før retssagen mod ham er overstået.

»Jeg har allerede sagt mere, end jeg bør. Sagen er meget betændt, og jeg må have retssagen overstået først,« siger han.

Det er første gang i mere end 200 hundrede år, at en ulv er blevet skudt i Danmark, og derfor har sagen givet stor debat, især blandt ulveelskere i storbyerne og de borgere i Jylland, der bor i ulveområdet. For et par uger siden 21 Søndag så bringe en videooptagelse af nedskydningen, hvor man også kunne se folketingskandidat for Liberal Alliance Steffen Troldtoft, jagte ulven i en traktor ved hans grund. Herefter dukkede MT angiveligt op i sin bil og skød ulven fra forsædet.

Kort efter valgte Steffen Troldtoft - som i øvrigt er medforfatter af Liberal Alliances ulvepolitik - at trække sig som folketingskandidat. Den sigtede selv - som er i nær familie med Steffen Troldtoft - har dog ikke udtalt sig til medierne efter ulvedrabet før i dag.

Den sigtede MT har dog tidligere udtalt sig kritisk om ulvene til Dagbladet Holstebro-Struer. Her gav han udtryk for, at han regnede med, at ulvene ville koste ham mange tusinde kroner hvert år, hvis ikke der blev sat ind overfor dem. Det skyldes, at han lejer sin jord ud til jagtformål, og at ulvene ville lægge en dæmper på den indtægtskilde.

»Jagtlejen i områderne ligger på 5-600 kroner per hektar, og jeg tror, at min indtægt i de områder vil kunne falde til det halve,« sagde MT i marts måned 2017 - altså over et år inden nedskydningen af ulven - til avisen, hvor han beskrev, at hans omsætning på udlejning til jagt var på cirka 100.000 kroner og dermed ville falde til 50.000 kroner.

Desuden følte MT sig utryg på sin egen grund.

»Jeg bevæger mig tit rundt i mørket herude, og der bryder jeg mig da ikke om tanken om, at vi har den vandrende omkring,« sagde MT til Dagbladet Holstebro-Struer.

Tirsdag deltog den formodede ulvedrabsmand i en konference på Hotel Fuglsøbjerg på Mols, hvor seniorrådgiver Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening skrev på sin Facebook-profil, at stemningen var 'trykket,' fordi den sigtede var til stede, og at han 'sad alene.'

MT repræsenterede Dansk Skovforening. Han afviser selv, at han blev frosset ude af deltagerne på konferencen, som handlede om forvaltning og regulering af hjortevildt.

»Jeg kender en del af de mennesker, som var tilstede, og dem talte jeg fint med. Bo Håkansson opførte sig ubehageligt, men det var han alene om,« siger MT, da BTMX fanger ham på telefonen.

»Han mener jo, at jeg ikke burde være dukket op. Han er sådan en, der mener, at han ved bedre end domstolene, hvor sagen jo ikke er afklaret endnu.

Den sigtede MT nægter sig skyldig i sigtelsen mod ham og ønsker ikke at kommentere sagen overfor BTMX.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter 19 år i uvished: Nu har...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Fuld S-profil var rasende efter...
bt.dk
Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx