Af - 18/01-17 21:49; Opdateret: 18/01-17 22:06

Ung mand stukket ned i AarhusUng mand stukket ned i Aarhus

Politiet jagter fire gerningsmænd.

Østjyllands Politi er i øjeblikket til stede på Ryhavevej i Aarhus V efter anmeldelse om et knivstikkeri, som politiet modtog kl. 19.30.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den forurettede er en ung mand, som med ambulance er bragt til sygehuset.

Der er endnu ikke kommet noget ud om hans tilstand.

Omkring knivstikkeriet er set fire gerningsmænd flygte fra stedet.

Politiet har signalement af to af dem:

A:

18-19 år
anden etnisk baggrund
175-180 cm
iført sort Peak Performance jakke, mørke bukser og hætte

B:

intet om alder
anden etnisk herkomst
155-170 cm

Vidner, der har været i nærheden af gerningsstedet, Ryhavevej ud for nr. 7 i Aarhus V i tidsrummet omkring kl. 19.00-19.30, eller som har set personer flygte fra stedet eller som i øvrigt har oplysninger, bedes kontakte Østjyllands Politi på 114.

Politiet arbejder pt. på gerningsstedet på Ryhavevej. Der er tilkaldt kriminalteknikere, som skal undersøge gerningsstedet.


Kort før klokken 22 arbejder politiets teknikere stadig på stedet.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Østjyllands Politi, så det er uvist, hvor alvorligt den unge mand er kommet til skade, skriver Ritzau.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx