Af - 10/03-14 13:51; Opdateret: 10/03-14 14:05

Taxa-chauffører raser: Kunder spæner fra regningenTaxa-chauffører raser: Kunder spæner fra regningen

Mange danske taxa-chauffører har oplevet, at kunder er stukket af fra regningen, viser en rundringning.

storybild

Taxa-chauffører er trætte af kunder, der løber fra regningen. (Billede: FRANDSEN FINN)

- Det er kort sagt hamrende irriterende.

Sådan lyder det fra Tadzudin Kasami, der er formand for Taxa Fyn.

Han forklarer, at vognmændene ofte oplever kunder, der stikker af, når regningen skal betales.

- Det oplever man tit som taxa-chauffør, og det ødelægger hele ens arbejdsdag. Det sker typisk fredag og lørdag nat, hvor folk har været i byen og er på vej hjem.

Drenge løb fra regning: Derfor satte taxachaufføren efter dem
Drenge løb fra regning: Derfor satte taxachaufføren efter dem

De har ikke penge nok, og så tager de chancen, fortæller Tadzudin Kasami.

Chaufførerne kan sjældent gøre noget ved det, forklarer han:

- Hvis man er alene som chauffør, så har man ikke lyst til at risikere at komme op og diskutere med en bandit. Så mange gange må man bare sige, at det er død-ærgerligt.

Gert Mark, der er bestyrelsesformand i arbejdsgiverforeningen for taxibranchen, Atax, hører også tit om problemet.

Røver til taxa: Vent udenfor, mens jeg smutter ind i banken
Røver til taxa: Vent udenfor, mens jeg smutter ind i banken

- Lige som butikker får stjålet varer, så er det også noget, der går ud over taxa-chauffører indimellem. Men nogle gange kan det forhindres ved at bede om pant, hvis kunden skal ud og hente penge. For eksempel en smartphone eller en dyr jakke, siger Gert Mark.

Ulrik Fredensborg, der er vognmand hos Aarhus Taxa, blev sidste sommer snydt af fire unge mænd

- Den ene sagde, at han blev dårlig, og så skulle de andre også ud af taxaen og sikre sig, at han var ok. Pludselig kunne de se deres snit til at spæne. Det var fuldstændig håbløst. Der mistede jeg 240 kroner, fortæller Ulrik Fredensborg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx