Af - 11/10-14 11:40

Ingen vidner hjalp, da Vild med dans-stjerne blev overfaldet: - Jeg er rigtig ked af detIngen vidner hjalp, da Vild med dans-stjerne blev overfaldet: - Jeg er rigtig ked af det

På vej hjem i går nat blev "Vild med dans"-deltageren Besir Zeciri overfaldet og truet med kniv af fem mænd. Ingen vidner hjalp ham.

storybild

Besir Zeciri med dansepartnere Mie Moltke. (Billede: Polfoto)

"Vild med dans"-deltageren Besir Zeciri blev overfaldet i går nat, da han sammen med sin kæreste Edda var på vej hjem fra programmet nattefest.

Zeciri fortæller til metroxpress, at han er anspændt og har lidt ondt under øjet, hvor en ukendt gerningsmand slog ham.

- Min kæreste og jeg var på vej hjem ved Dronning Louises Bro, da der er fem drenge i en bil, der stopper og spørger, om de ikke må låne hende. Jeg bliver rigtig sur og siger, at sådan skal de ikke snakke til hende, fortæller han.

Truet med kniv: Vild med dans-deltager slået ned
Truet med kniv: Vild med dans-deltager slået ned

Dét får gruppen, der består af fem mænd på omkring 18-19 år, til at hidse sig op og fare ud af bilen:

- Den ene trækker en kniv. Det hele gik så hurtigt, men jeg når at tænke: "Nu stikker han mig ned!", lyder det fra en rystet Besir.

Heldigvis er det som om, at overfaldsmanden "ombestemmer sig":

- Jeg tror, han nåede at fortryde og i stedet gav mig en på hovedet og løb.

18-årige Malthe blev gennembanket af fire mand: Han flygtede men fik ingen hjælp
18-årige Malthe blev gennembanket af fire mand: Han flygtede men fik ingen hjælp

På trods af den ubehagelige oplevelse fortryder Besir ikke, at han sagde fra over for gruppen af unge mænd:

- Jeg synes, det er vigtigt at sige fra over for den type opførsel – at man ikke vil finde sig i det. Det var bare rigtig ubehageligt, fortæller den 24-årige skuespiller.

Til gengæld har det ramt ham hårdt, at der var flere mennesker i nærheden, der så ham blive overfaldet - uden at gøre noget.

- Det, der gør mig rigtig ked af det, er alle dem, der kørte forbi og ikke gjorde noget som helst. Jeg ville altid selv gøre noget – jo flere, vi står sammen mod den meningsløse vold, jo mere hjælper det, lyder opfordringen fra Zeciri, der fortæller, at han aldrig tidligere har haft ubehagelige oplevelser i nattelivet tidligere.

Ville du hjælpe et voldsoffer på gaden?
Ville du hjælpe et voldsoffer på gaden?

Besir Zeciri og kæresten, den 21-årige RUC-studeren Edda, har kendt hinanden i et års tid. Hun var meget rystet oven på episoden.

For nyligt erklærede 49 procent i en Megafon-undersøgelse, at de ville gribe ind, hvis de så en person blive overfaldet.

Hvad ville du gøre, hvis du så nogen blive overfaldet?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx