18/10-17 16:37

80-årig fulgte efter og truede parkeringsvagt i Herning80-årig fulgte efter og truede parkeringsvagt i Herning

En parkeringsbøde til en ældre mand udløste biljagt og trusler. Det har kostet ham ti dages betinget fængsel.

storybild

En 80-årig mand så sig sur på en parkeringsvagt, som blev overfuset med skældsord og trusler. Det har kostet den ældre mand en dom på 10 dages betinget fængsel. Han ankede på stedet til landsretten. Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Herning. En 80-årig mand var mere end almindeligt utilfreds, da han i marts fik en parkeringsbøde i Herning.

Hans voldsomme raseri har nu kostet ham en dom på ti dages fængsel, skriver Retten i Herning på sin hjemmeside.

Mandens vrede blev udløst, da han fik en parkeringsbøde ved det nu nedlagte China House i Østergade ved Kousgaards Plads midt i byen.

Parkeringsvagten var imidlertid draget videre for at kontrollere bilerne ved parkeringspladsen ved Rema 1000 på Viborgvej.

Her blev parkeringsvagten opsøgt af den 80-årige og overfuset med diverse skældsord. Han afsluttede sin svada med at sige: "Jeg skal nok finde ud af, hvem du er, og hvor du hører til. Du kan vente dig."

Til sidst fulgte han efter parkeringsvagten rundt i midtbyen i Herning i sin bil.

En enig domsmandsret fandt, at udtalelsen indeholdt en trussel om vold, "der var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for parkeringsvagtens liv eller helbred".

Anklageren ville have den ældre mand dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, der handler om trusler eller vold mod tjenestemand.

Det blev afvist af retten, da parkeringsvagten er ansat i et privat parkeringsfirma, der foretager kontrol på private parkeringspladser.

Dommen på ti dages fængsel for trusler blev gjort betinget på grund af den dømtes gode personlige forhold og høje alder.

Den 80-årige mand var ikke tilfreds med rettens afgørelse og ankede på stedet dommen til Vestre Landsret.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx