Af - 21/10-14 11:05

Storleverandør af ældremad får bøde for dårlig køkkenrengøringStorleverandør af ældremad får bøde for dårlig køkkenrengøring

Danmark største leverandør af vacuumpakket ældremad, Det Danske Madhus, får bøde for rengøringen i køkken, hvor der laves mad til tre hospitaler og ældre i 20 kommuner.

storybild

Danmarks største leverandør af ældremad, Det Danske Madhus, har fået en bøde på 20.000 kroner for dårlig køkkenrengøring. (Billede: Polfoto)

Det Danske Madhus, der for få uger siden var en central del af debatten om vacuumpakket ældremad, har fået en bøde på 20.000 kroner af Fødevarestyrelsen for dårlig køkkenrengøring.

Bøden blev givet efter et kontrolbesøg den 24. september i firmaets køkken på Køge Sygehus. Køkkenet leverer ældremad til 20 sjællandske kommuner og patientmad til tre sygehuse i Roskilde og Køge.

Københavnske barer til kamp mod ulækkert gademiljø
Københavnske barer til kamp mod ulækkert gademiljø

Før metroxpress i går kontaktede firmaet, var ingen kommuner og sygehuse blevet kontaktet om sagen, siger direktør Henrik Sørensen i Det Danske Madhus, der dagligt leverer mad til 16.000 ældre og patienter.

- Ifølge kontrakterne skal vi meddele det inden to til fire uger, så det vil vi selvfølgelig gøre nu. Nu har vi aldrig prøvet at få en bøde før. Men vi har haft fat i vores eksterne rengøringsfirma og straks bedt dem gøre hovedrent. Den her sag får os til at overveje, om vi stadig skal bruge et eksternt firma, siger Henrik Sørensen.

Hovsa: Eurovision-selskab glemte el og rengøring i budgettet
Hovsa: Eurovision-selskab glemte el og rengøring i budgettet

Ifølge rapporten fra Fødevarestyrelsen var den gal med rengøringen i både køkken, på lageret og i opvasken. I rapporten står: "Det varme produktionskøkkens emhætter stod med kraftige belægninger af snavs, loftet havde kraftige belægninger mellem loftsplader, yderområder mod vinduer."

Driftschef i Region Sjælland, Mogens Fonseca Pedersen, der står for sygehusene i Køge og Roskilde, lover en reaktion som følge af sagen.

99-årig fik ikke vasket tøj i tre måneder
99-årig fik ikke vasket tøj i tre måneder

- Det her er ikke acceptabelt. Vi må forvente, at de overholder de regler, der gælder på fødevareområdet. Vi anser den her sag for kritisk og vil derfor straks tage det op med dem. Derefter vil der komme en reaktion på sagen, siger han.​

Læs brevet: Venstre betalte for rengøring efter Løkkes hunde
Læs brevet: Venstre betalte for rengøring efter Løkkes hunde

Der er møgbeskidt i haller og kulturhuse
Der er møgbeskidt i haller og kulturhuse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx