Af Søren Mortensen - 27/02-17 04:00

Trods uro: Kun 18 procent vil ikke være medlem af EUTrods uro: Kun 18 procent vil ikke være medlem af EU

Det viser en ny meningsmåling.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Jon Nazca)

En grundig meningsmåling afslører, at danskerne – trods EU’s udfordringer – ønsker at forblive i unionen.

Splittelsen i Europa har været tydelig, siden det britiske folk i juni sidste år stemte for at forlade unionen, men beslutningen om Brexit har langtfra inspireret danskerne til at ville det samme.

En stor meningsmåling, som Gallup har udført for Folketinget, viser, at bare 18 procent ville ønske, at Danmark ikke var medlem af EU.

Meningsmålingen er gennemført i forbindelse med en folkehøring om EU på Christiansborg i weekenden.

EU-parlamentarikere: Handelsaftale betyder flere danske job
EU-parlamentarikere: Handelsaftale betyder flere danske job

Hele 2.545 svarpersoner har deltaget i undersøgelsen – det er omtrent dobbelt så mange, som der normalt indgår i Gallups månedlige politiske indeks, og for de EU-positive er meningsmålingen god læsning.

Den viser nemlig, at 46 procent af vælgerne har en generelt positiv holdning til EU, hvorimod 28 procent har en negativ holdning. Hver fjerde forholder sig neuralt til spørgsmålet.

Den store tilslutning til EU kommer egentlig ikke bag på formanden for Folketingets Europaudvalg, socialdemokraten Erik Christensen.

»Efter valget af Donald Trump i USA og den britiske afstemning tror jeg, at en del danskere har sagt, at vi er nødt til at have et stærkt Europa. Vi er nødt til at stå sammen om de store grænseoverskridende udfordringer. Men det er klart, at trods den generelle positive holdning synes mange også, at EU blander sig i for meget. De er kritiske, og med god grund,« siger Erik Christensen og fortsætter:

»Jeg er meget pro-EU, men der er da også områder, hvor jeg synes, at man går over grænsen for, hvad der bedst kan løses i nationalstaterne. Det er et paradoks. Men når jeg er hjemme på Fyn og snakker med folk på gaden, er der en udbredt opfattelse af, at EU er en god ting for Danmark.«

EU fjerner afgifter på data allerede denne sommer
EU fjerner afgifter på data allerede denne sommer

Partier går imod afstemning

Dansk Folkeparti har støttet en EU-afstemning, når briterne træder ud. Men det vil en trio bestående af De Radikale, Alternativet og SF forhindre. Ved gårsdagens EU-høring indgik Radikales leder, Morten Østergaard, en aftale med de to partier om at blokere for en dansk EU-afstemning.

EU er skridt tættere på strengere våbenlovgivning
EU er skridt tættere på strengere våbenlovgivning

Begrundelsen for aftalen er usædvanlig og ganske opsigtsvækkende. Morten Østergaard siger, at han vil forhindre, at Kristian Thulesen Dahl udnytter sin position som støtteparti for Lars Løkke Rasmussen til at bokse en folkeafstemning igennem:

»Jeg frygter, at Kristian Thulesen Dahl vil tage en EU-afstemning som gidsel i en finanslovsforhandling eller som betingelse for at pege på den næste statsminister.«
Kristian Thulesen Dahl kalder det radikale initiativ for ‘crazy’. Han mener, at politikere skal turde spørge befolkningen, og undrer sig over, at en række partier lover hinanden, at det ikke kommer til at ske. Men han afviser ikke, at kravet om en ny folkeafstemning kan komme i spil.

EU forsvarer frihandel efter Trumps aflysning af TPP
EU forsvarer frihandel efter Trumps aflysning af TPP

Vil du for at pege på Løkke kræve, at han udskriver en ny EU-folkeafstemning?
»Vi har ikke afgjort med os selv, i hvilken form og på hvilket tidspunkt det krav skal komme. Men det er vigtigt for os, at vi stadig har den mulighed,« siger Kristian Thulesen Dahl.


LÆS OGSÅ: Vraget Venstre-mand bliver næstformand for liberale i EU

LÆS OGSÅ: Island får regering som vil stemme om medlemskab af EU

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx