Af Katrine Frederikke Wandrup - 01/09-17 10:29; Opdateret: 01/09-17 12:03

Camilla blev kørt ned af cyklist: 'Du ramte mig så hårdt at jeg gik ud som et lys'Camilla blev kørt ned af cyklist: 'Du ramte mig så hårdt at jeg gik ud som et lys'

23-årige Camilla Jensen efterlyser nu cyklisten på Facebook - men ikke for at få ham straffet.

storybild

Camilla Celine Jensen. Første billede er kort efter uheldet, hvor hun har en kæmpe bule i panden. Andet billede er et par dage efter, hvor bulen noget mindre, men hvor hun i stedet har to blå/sorte øjne. (Billede: Privat foto)

23-årige Camilla Celine Jensen fik en enorm bule i panden, to blå øjne og et ordentligt hul på hagen, da en mandlig cyklist ved et uheld kørte hende ned i Hellerup nord for København. Nu efterlyser hun ham.

Mandag den 21. august var en helt almindelig dag. Camilla Celine Jensen var stået af bussen som hun plejer, men opdagede pludselig, at hun havde glemt at tjekke ud med rejsekortet.

Hun er kommet fra bussen, over cykelstien og står på fortovet, men vender sig i det samme om, tager et skridt ud på cykelstien, og bliver ramt af en cyklist, der kommer i så høj fart, at hun slet ikke nåede at se ham, inden han pløjede hende ned.

'Jeg nåede ikke engang at tage fra og ramte med ansigtet direkte ned i asfalten. Da jeg kom til mig selv var der blod på fortorvet og jeg blødte kraftigt fra hagen,' skriver Camilla Celine Jensen i et Facebookopslag, hvor hun nu efterlyser cyklisten.

En masse mennesker strømmede til for at hjælpe den omtumlede Camilla Celine Jensen, og hun var så forvirret, at hun endte med at undskylde overfor cyklisten, selvom det var hende, der havde slået sig.

Cyklisten tilbød at give sit nummer til den unge kvinde, men i al forvirringen fik hun takket nej. Men det har hun siden fortrudt.

»Jeg er ikke sikker på, om han også kom til skade. Og så tænker jeg, at han også må have tænkt på, hvad der er sket med mig, og om jeg er okay. Jeg tænker, det heller ikke har været en rar oplevelse for ham,« fortæller hun til TV 2 Lorry.

'Jeg har brækket hånden og lillefingeren på venstre hånd. Derudover har jeg den sidste uge skjult mine øjne bag solbriller fordi de har været helt blå/sorte. Jeg har fået 5 sting på hagen og er stadig følelsesløs dér. Derudover har jeg fået en enorm bule i ansigtet, der heldigvis er blevet mindre, men det kommer til at tage tid før den er væk,' skriver hun i opslaget.

Camilla Celine Jensen har ikke noget ønske om at skælde cyklisten ud. Hun mener ikke, det hverken er hendes eller cyklistens skyld og er godt klar over, at det var hende, der gik ud på cykelstien uden at orientere sig. Derfor vil hun udelukkende i kontakt med manden for at lade ham vide, hvordan det går med hende og for at høre, hvordan han har det.

Selv kan hun ikke huske meget af, hvem manden var eller hvordan han så ud, men hun har senere fået fortalt, at det var en midaldrende mand på en racercykel, som formentlig var iført rødt cykeltøj.

Du kan læse hele Camilla Celine Jensens Facebookopslag her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx