Af - 27/04-17 13:18

Vild pris: Her er Københavns dyreste bolig lige nuVild pris: Her er Københavns dyreste bolig lige nu

Christianshavn har gennemlevet en renæssance de seneste årtier - og det var da også bare et spørgsmål om tid, før bydelen nåede toppen af listen over de dyreste udbud.

storybild

Med et prisskilt på 38.000.000 kr. er Ankerhuset på Christianshavn nu nået til tops. Byhuset, der netop er kommet på markedet, er nemlig strøget ind som den dyrest udbudte bolig i hovedstaden, skriver boligsiden Boliga.

Direkte ud til kanalerne finder man byhuset, der rummer en privat bolig på 299 kvadratmeter og en tilstødende del til erhverv på 138 kvadratmeter.

Altså er der mere end 400 kvadratmeter med både moderne opdateringer fra en gennemgribende restaurering og en historie, der er bydelen værdig.

Den ældste del af ejendommen kan dateres tilbage til midten af 1600-tallet, og bjælkerne stammer fra kongeskibet, skriver den landsdækkende liebhaverkæde Lilienhoff i salgsopstillingen.

Jerntrappe og whisky-platform

For de mange millioner får man i stueetagen et stort lokale, hvor man først mødes af et receptionsområde med 10 meter til loftet og et stort køkken-alrum.

Af en jerntrappe kan man komme op til huset største lokale, der har 300 år gamle gulve og loft til kip. Desuden er der elleve tagvinduer og to rytterlys-vinduer.

Samme typer vinduer finder man endnu en tur op af en jerntrappe. Herfra kan man fra den nuværende ejers "whisky-platform" se over Christianshavns tage.

Og har man brug for en pause fra den pulserende bydel, kan man trække sig tilbage til den fælles gårdhave med store frugttræer, der er en del af Wilders Kasernen - angiveligt en af hovedstadens ældste.

Dyreste lejlighed

Selvom byhuset, der rent teknisk er registreret som en ejerlejlighed, er den pt. dyrest udbudte bolig i hovedstaden, når den ikke op på højderne fra sidste års rekordlejlighed.

Svimlende 50 millioner kroner satte juicekongen Kaspar Basse sin lejlighed i det indre København til salg for. Senere røg den af markedet, inden den igen poppede op: denne gang kunne man ifølge Boliga leje den 474 kvadratmeter store bolig for 100.000 kr. om måneden.

Den i øjeblikket dyreste bolig, der er udbudt til salg i hele Danmark, er en villa i Vedbæk, Nordsjælland. Her er Strandvejs-kolossen sat til salg for 55 millioner kroner. Et kup med tanke på, at den har fået skåret ti millioner af prisen sammenlignet med sidste gang, den var udbudt.

Se boligen her

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx