05/09-14 11:02

126 er i år blevet fængslet for hash i Pusherstreet126 er i år blevet fængslet for hash i Pusherstreet

Knap halvandet ton Pusherstreet-hash er blevet beslaglagt i år. 126 personer er i den forbindelse fængslet.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

En ny opgørelse fra Københavns Politis Task Force Pusherstreet viser, at 126 personer i årets løb er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med politiets indsats mod hashhandel på Christiania.

August har ifølge opgørelsen budt på fem varetægtsfængslinger, men langt de fleste stammer fra den såkaldte operation Nordlys i foråret, hvor cirka 80 personer ved en enkelt aktion blev anholdt og efterfølgende fængslet.

Politikere vil indføre permanent video-overvågning af Christiania
Politikere vil indføre permanent video-overvågning af Christiania

FOTOS: Så meget narko har politiet beslaglagt
FOTOS: Så meget narko har politiet beslaglagt

Siden er flere personer blevet fængslet i forlængelse af operationen, og fredag skulle den første af en række retssager i sagskomplekset ved Københavns Byret være indledt, men den er blevet udskudt.

Selv om antallet af fængslinger i august har været forholdsvis begrænset, har politiet beslaglagt store mængder hash.

Task Force Pusherstreet oplyser, at der alene i august er beslaglagt 451 kilo hash, 3985 joints og godt seks kilo skunk.

Dermed udgør hashbeslaglæggelserne i august knap en tredjedel af den samlede mængde beslaglagte Pusherstreet-hash i 2014, som løber op i godt halvandet ton.

Værdierne af den beslaglagte hash og de beslaglagte hashprodukter løber op i ganske store summer.

24-årig solgte op til 300 kilo hash på Christiania
24-årig solgte op til 300 kilo hash på Christiania

FOTO: Se hvad politiet fandt på Pusher Street
FOTO: Se hvad politiet fandt på Pusher Street

Ifølge Task Force Pusherstreet udgør beslaglæggelserne i august alene en værdi på godt 23 millioner kroner. I årets løb er der beslaglagt hash og hashprodukter til en samlet værdi af godt 86 millioner kroner.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx