Af - 01/05-14 11:30; Opdateret: 01/05-14 12:16

1. maj er gået fra at være ægte kampdag til kold øl-dag1. maj er gået fra at være ægte kampdag til kold øl-dag

1. maj er arbejdernes internationale kampdag, men i dag bærer dagen mere præg af alkohol og afslapning. Men det har også sin ret.

storybild

Billeder af Fælledparken fra henholdsvis 2013 og 1928 (Billede: Polfoto)

Når tusinder af mennesker i dag samles rundt om i landet til politiske taler og slagord, så er det langt fra alle, der møder op for at kæmpe fagbevægelsens sag.

Derimod vil mange slå tæpper ud på græsset og nyde solen og en kold øl, mens man lader politik være politik.

Send os dine bedste 1.maj billeder
Send os dine bedste 1.maj billeder

Men den afslappede attitude til trods har de liggende ‘demonstranter’ også deres berettigelse.

- Jeg tror, at nogle af dem der kommer til 1. maj-arrangementer, kommer fordi de er en del af fagbevægelsen og dens ånd. Andre kommer fordi, de synes, at de hører til og føler, at de gerne må komme der. Det er et udtryk for, at de ikke føler sig fremmede, og det skal man ikke kimse af, siger Knud Knudsen, der er lektor i historie på Aalborg Universitet og forfatter til bogen 'Dansk fagbevægelseshistorie frem til 1950’ til metroxpress.

Efterlyst nazist driller politiet: Ses vi der?
Efterlyst nazist driller politiet: Ses vi der?

Han fortæller, hvordan dagen er gået fra at være kampdag til en festdag. Den allerførste 1. maj i Danmark i 1890, gjaldt kampen for otte timers arbejdsdage - en kamp der var vundet i 1919.

- Det var en kampdag. Egentlig var 1. maj en formelt set en strejke. Efter Anden Verdenskrig ændrede dagen karakter til at blive en festdag, og i dag bliver dagen brugt til at markere politiske meninger, siger han.

Der er dog ifølge historikeren stadig vigtige kampe at tage for arbejderbevægelsen:

- Jeg synes, at de fleste danske lønmodtagere har det godt, men det betyder ikke, at der ikke er mange vigtige temaer at tage op. Der er job, der forsvinder ud af landet, og der er problemer med at nogen ikke respekterer overenskomster, hvilket kan føre til social dumping, siger Knud Knudsen.

Elendige målinger forfølger Thorning
Elendige målinger forfølger Thorning

Ligeledes er der de klassiske fagforeningers kamp for at holde på medlemmerne, der i stigende antal drager over til de gule fagforeninger.

- Medlemstallene i Krifa og Det Faglige Hus er langt større end tidligere. Det skyldes, at mange opfatter medlemskabet som en forsikring i stedet for en tanke om at være medlem af en faglig organisation og at have det medlemskab som en identitet, siger historikeren.

- Tidligere var fagbevægelsen bygget på en fællesskabsføles, og folk opfattede sig eksempelvis som 3F’ere. Der er ingen, der siger, ‘jeg er Krifa.’ Konsekvensen er, at det er nemmere at skifte fra én organisation til en anden, fortsætter Knud Knudsen og fortæller, at de gamle fagforbund af den årsag kæmper med de gule fagforeniger på prisen på medlemskontigentet.

Fløjteaktivister fløjter videre efter timelangt møde med LO
Fløjteaktivister fløjter videre efter timelangt møde med LO

Dagen er dermed stadig relevant, omend der ikke er så mange store kampe, der bliver udkæmpet.

- Jeg synes, det er en vigtig dag, fordi det har været arbejderbevægelsens egen dag. Der bliver ikke kæmpet reelle kampe i dag, men det er stadig en politisk kampdag, siger Knud Knudsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx