Af Jeppe Pedersen - 22/12-17 18:47; Opdateret: 22/12-17 19:27

Linda fik stjålet julegaverne til hele familien: Se hendes hjerteskærende brev til tyvenLinda fik stjålet julegaverne til hele familien: Se hendes hjerteskærende brev til tyven

For en 55-årig kvinde fra Kolding er julen pludselig gået fra at være sød til meget trist.

storybild

55-årige Linda Vinum fra Kolding.

55-årige Linda Vinum fra Kolding kom onsdag aften hjem til sit værste mareridt. Alle de nyindkøbte julegaver var væk. Nu har hun skrevet et brev til tyven i håb om, at han kommer igen med gaverne.

'Kære dig der besøgte Volkertsvej d. 20/12 2017 og som nu kan skrive "tyv" på cv'et,' indleder hun brevet, som BT har fået.

Linda Vinum var kommet hjem til sin adresse på Volkertsvej 12 i Kolding, efter hun havde besøgt sin søster onsdag aften. Da hun trådte indenfor, opdagede hun hurtigt, at alle skufferne var åbnet, og at computeren var væk.

Det samme var de 25 julegaver, hun netop havde købt og pakket ind. Det skabte sådan et raseri, at hun følte sig nødsaget til at skrive et brev til tyven:

'Du har såret mig, et tyveri var da lige det sidste, jeg havde brug for i år, hvor jeg ikke holder jul med mine børn. Jeg har brugt lang tid på at finde de helt rigtige gaver. Hvis du ikke synes, at guldarmbåndet passer til din kæreste, så er der byttemærke på, og jeg tror, at din farmor vil blive glad for blusen og striktrøjen. Din bror vil nok kunne passe de lækre grønne bukser, og din søster har nu nyt sportstøj fra a til z,' skriver hun.

Tyven var kommet ind gennem et af husets vinduer ved at pille listerne af og trykke ruden ind.

Heldigvis havde Linda gemt bonerne på sine julegaver, så hun regner med at få pengene tilbage gennem forsikringen. D. 22 december var hun så ude og købe gaverne igen.

»Jeg var så sur og ærgerlig. Bare det at sidde og tænke på, at han kan sidde og pakke mine gaver ud,« fortæller Linda til BT.

Hun oplyser, at politiet ikke kunne finde nogle spor efter tyven.

Herunder kan du læse hele brevet:

'Kære dig

Så det har hun gjort, og brevet lyder sådan her:

"Kære dig der besøgte Volkertsvej d. 20/12 2017 og som nu kan skrive "tyv" på cv'et.

Du har såret mig, et tyveri var da lige det sidste, jeg havde brug for i år, hvor jeg ikke holder jul med mine børn. Jeg har brugt lang tid på at finde de helt rigtige gaver.

Men nu har DU klaret dine julegaver, du skal bare huske at lave nye til og fra kort.

Hvis du ikke synes, at guldarmbåndet passer til din kæreste, så er der byttemærke på, og jeg tror, at din farmor vil blive glad for blusen og striktrøjen. Din bror vil nok kunne passe de lækre grønne bukser, og din søster har nu nyt sportstøj fra a til z.

Der, hvor du skal holde jul, kan du jo tage Christiansfelder-stjernerne med som værtsgave, og når du åbner min pc, så send venligst mine billeder af børn, familie m.fl. til mig.

Du fik ikke opladeren til radioen med, så der er du altså nødt til selv at købe en ny.

Glædelig jul til dig.

Mvh Linda.'

Herunder kan du læse, hvordan du sikrer dig mod indbrud i julen.

  1. Få naboen til at holde øje i julen. Bed dem evt. parkere i din garage
  2. Opret dig på nabohjælp.dk.
  3. Tænd lys og musik og slå ringeklokken fra
  4. Få en gøende alarm
  5. Kig ind ad dine vinduer før jul, så du kan se, hvad tyven ser. Fjern de synlige værdier.
  6. Undgå at trække gardinerne for
  7. Have 2 låse på hoveddøren og lås på terrassedøren. Det gør det sværere at slæbe af sted med fladskærmen eller designerstolen, der kan være vanskelig at få ud gennem vinduet.
  8. Klip hækken ned, eller gør plankeværket lavere. Høje hække og hegn giver tyven ro til at bryde ind, fordi ingen kan se ham.

  9. Følg huset med mobilen. Nye overvågningskameraer kan kobles til en app på mobilen, så du kan se liveoptagelser fra hjemmet.

  10. Få en privatalarm

Kilde: Bolius

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Tjener tilbød Jes Dorph en fadøl: Jeg...
bt.dk
Irina afslører nyt...
bt.dk
Se det søde billede: Filmstjerne er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx