Af - 11/11-13 06:00; Opdateret: 15/11-13 15:46

Vender du også dit parti ryggen til kommunalvalget?Vender du også dit parti ryggen til kommunalvalget?

Hver syvende vælger vil stemme personligt på en kandidat fra et andet parti end de egentlig foretrækker.

storybild

kommunalvalgert den 19. november handler mindre om ideologi og partifarvert end om konkrete løsninger på konkrete problemer, siger ekspert. (Billede: polfoto/arkiv)

'Jeg er Socialdemokrat, men til kommunalvalget stemmer jeg på Bente fra Venstre. Hun kæmper sgu for de gamle'.

Hver syvende vælger vil vende deres foretrukne parti ryggen på kommunalvalgsdagen den 19. november og stemme på en kandidat fra et andet parti. Det viser en måling, som YouGov har foretaget for metroxpress.

LÆS OGSÅ: Politikere: Københavnere skal ikke betale for gratis p-pladser

En del af forklaringen er, at ideologi er mindre afgørende for vælgerne ved kommunalvalg end folketingsvalg, siger kommunalforsker Rogert Buch, Danmarks Medier- og Journalisthøjskole:

- Den 19. november handler det om jordnære ting. Skal den lokale folkeskole lukkes? Kommer der ny asfalt på vejene i mit kvarter? Det er mindre vigtigt, hvilket parti kandidaterne kommer fra.

LÆS OGSÅ: Danskerne ved ikke, at der er regionsvalg

Også kandidaternes geografiske nærhed til vælgerne har stor betydning for, hvem vi stemmer på, siger han.
- Med kommunalreformen i 2007 blev en del kommuner lagt sammen, og en del vælgere stemmer på kandidater fra deres gamle kommune, fordi de kæmper for lokale interesser. Det samme lokale tilknytning gør sig gældende i store kommuner som København, hvor mange vælgere vil stemme på kandikat fra deres bydel.

LÆS OGSÅ: S ligger lunt i svinget forud for kommunalvalget

Det kan Jakob Næsager (K), medlem af og kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, nikke genkendende til.

- Når jeg er til vælgermøderm, oplever jeg, at folk kommer over til mig med nogle lokale problemer, de gerne vil have mig til at løse. Også selv om de ikke er konservative, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at når vælgerne har oplevet, at en lokalpolitiker kan skabe resultater, så kvitterer de også for det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx