Af Ritzau - 25/12-16 01:16

Kvinde dør i trafikulykke juleaften på vej til familieKvinde dør i trafikulykke juleaften på vej til familie

En 58-årig kvinde fra Sjælland var på vej til Grindsted, da hun angiveligt overså sin vigepligt i et kryds.

storybild

Ifølge politiet er den afdøde en 58-årig kvinde bosiddende på Sjælland, som var på vej til Grindsted for at holde jul med sin familie (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox.dk)

En kvinde på 58 år har juleaften mistet livet i en trafikulykke syd for Grindsted.

Ulykken skete i krydset mellem Refshøjvej og Ribe Landevej. Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Flemming Lau.

- Hun kommer kørende i vestlig retning, og vi har indtryk af, at hun overser sin vigepligt i krydset. Hun kører i hvert fald ud, og ad Ribe Landevej kommer der en 18-årig mand kørende og rammer direkte ind i siden på den 58-årige.

- Hun er formentlig dræbt på stedet, siger vagtchefen.

Der er ifølge politiet tale om en kvinde bosiddende på Sjælland, som var på vej til Grindsted for at holde jul med sin familie.

- Begge biler bryder i brand, da de rammer hinanden. De to personer i den anden bil - en 18-årig mand og en 17-årig dreng - bliver tjekket på sygehuset i Esbjerg og har kun fået nogle mindre skader, siger vagtchef Flemming Lau.

Den 18-årige fører af bilen og den 17-årige passager er begge fra Tarm.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen om ulykken lørdag klokken 17.48.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Inger Støjberg kritiserer kendt...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx