Af - 03/03-17 22:11

Lun forårsluft stryger ind over Danmark: Her bliver det 10 grader lørdagLun forårsluft stryger ind over Danmark: Her bliver det 10 grader lørdag

I morgen vil plusgraderne runde to cifre i nogle dele af landet, lyder meldingen fra DMI.

storybild

Foråret er så småt begyndt at titte frem i Danmark. (Billede: Scanpix/Bax Lindhardt)

Det er ikke længe siden, temperaturen har været under frysepunktet. Men allerede i morgen er der lunere luft på vej, og måske mulighed for året første omgang havearbejde.

Befinder man sig det rigtige sted i landet, kan man få lov til at snuse til foråret. Det fortæller vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut, Dan Nilsvall, til BTMX.

- Først på dagen bliver der skyet i det meste af landet, hist og her også regnbyger. Men i den sydlige del af landet kan det blive omkring 10 grader, og det kan måske give en fornemmelse af forår nogle steder, siger Dan Nilsvall fra DMI.

Den lunere luft kommer fra Tyskland, så i nærheden af grænsen stiger temperaturen sig formentlig op over de 10-11 grader.

I løbet af lørdagen udvikler det skyede vejr sig til mere vedvarende regn i Nord- og Midtjylland, mens sydøstlige egne har chance for opklaring og lidt eller nogen sol. Særligt på Bornholm er der gode muligheder for at solen også kigger frem bag skyerne.

Allerede søndag er vejret dog gråt i gråt, og regn og skyer kommer til at dominere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx