Af Thomas Ambrosius - 29/04-18 19:40; Opdateret: 29/04-18 19:57

Storkonflikten er afblæst: Her er din nye lønStorkonflikten er afblæst: Her er din nye løn

Pædagoger, lærere, politibetjente, sygeplejersker og andre offentligt ansatte kan se frem til ganske pæne lønstigninger de kommende tre år. Det står klart efter et historisk dramatisk forhandlingsforløb med en truende storkonflikt som nervepirrende bagtæppe.

storybild

Statens chefforhandler Sophie Løhde og Flemming Vinther, chefforhandler for de ansatte i staten, fejrer lørdag aften det sidste forlig for de offentligt ansatte. Dermed tyder alt på, at en storkonflikt kan afblæses. Forligene skal dog nu til afstemning i de enkelte fdagforbund. (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Lørdag aften lykkedes det innovationsminister Sophie Løhde (V), som er chefforhandler for arbejdsgiverne i staten, og de statsansatte chefforhandler Flemming Vinther at indgå et forlig, der giver de statsansattes løn et løft på i alt 8,1 procent over de næste tre år.

Dermed landede de statsansatte på samme lønramme som de offentligt ansatte i kommunerne og regionerne. Det betyder eksempelvis, at en gennemsnitlig politibetjent, som i dag får en månedsløn på 27.873 kroner, vil få løftet sin månedsløn med 2.258 kroner over de næste tre år. Når der tages højde for inflationen, vil betjenten få øget sin realløn med 780 om måneden. Det er ikke noget dårligt resultat for de offentligt ansatte, lyder vurderingen fra professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

»I foråret 2008 fik de offentligt ansatte 12-13 procent over tre år. I 2013 og 2015 har der været kriseoverenskomster, som gav historisk lave lønstigninger. Så når de offentligt ansatte får 8,1 procent nu, skal man huske på, at det sker efter nogle historisk magre år,« siger han og tilføjer, at vi lever i en opgangstid, hvor der er råd lønstigninger til både offentligt og privatansatte:

»Det danske samfund skaber værdier som ingensinde før. Der er pænt råderum i økonomien til at give de her lønstigninger. Faktisk ligger lønrammen for de offentlig ansatte 0,5 procentpoint under de 8,6 procent, som regeringen forventer, at lønningerne vil stige med i den private sektor i de kommende tre år.«

Før man som offentlig ansat svinger Dankortet, skal man ifølge Henning Jørgensen være opmærksom på, at lønrammen på 8,1 procent ikke nødvednigvis er det samme som en lønstigning på 8,1 procent for den enkelte lønmpdtager. Den generelle lønstigning vil ligge på 6,1-6,2 procent, mens differencen på to procentpoint blandt andet skal fordeles i særlige, decentrale lønpuljer.

»Samtidig kommer den største lønstigning i overenskomstperiodens tredje år. Så man skal altså ikke fare ud og bruge markant flere penge lige nu,« siger Henning Jørgensen.

Det er positivt, at der er indgået aftaler, der afværgede en storkonflikt i 11. time, men aftalen er dyr. Også for dyr, mener administrenede direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.

»Jeg er tilfreds med, at der nu er indgået overenskomstaftaler på det offentlige arbejdsmarked. Alternativet - en konflikt - er meget dyr for det danske samfund og de danske virksomheder,« siger han og tilføjer:

»Jeg noterer mig dog også, at det en dyr aftale. Den aftalte lønstigning på 8,1 procent over tre år er markant højere end lønstigningen i de private overenskomster. Det risikerer på sigt at være med til at udhule den danske konkurrenceevne med tab af vækst og danske arbejdspladser.«

Med aftaler i både staten, kommunerne og regionerne er storkonflikten afblæst. I hvert fald i de kommende uger. For intet ligger helt fast, før de offentligt ansatte har stemt enten ja eller nej til forligene. Fagforbundene skal stemme hver for sig. I de fleste fagforbund sker det ved en urstemninger, hvor alle medlemmer kan stemme. I enkelte forbund sker det ved at repræsentantskabet vende tomlen op eller ned.

Forventningen er, at alle forbund stemmer ja. Måske med undtagelse af lærerne, som ikke fik den arbejdstidsaftaler, de kom efter, lyder vurderingen fra Henning Jørgensen.

Offentligt ansatte: Det synes vi om lønstigningen

Foto: Privat foto

Sosu-assistent: - Det gør drømmen om hus mere realistisk

Svend Arne Hansen, 32 år, sosu-assistent på Plejecenter Thorshøj i Thorsø.

Kommunalt ansatte sosu-assistenter står til at stige 2.371 kroner i løn om måneden til 31.639 kroner om måneden, når overenskomsten er fuldt indfaset. Det er efter inflation en reallønsfremgang på 820 kroner. Hvor tilfreds er du med det resultat?

»Jeg har lidt svært ved at genkende de tal. Nu skal man huske, at der er tale om en gennemsnitsløn. Min løn ligger noget lavere. Jeg sidder her med en lønseddel, der siger 24.895,57 kroner for fuld tid inklusive tillæg. Når det er sagt, er jeg meget godt tilfreds med resultatet, for det ligger jo ganske tæt på de krav, som vores forhandlere smed på bordet. Vi bad om 8,17 procent og fik 8,1 procent.«

Hvad har musketér-eden betydet?

»Vi havde aldrig fået så meget, hvis vi ikke havde stået sammen. Vi har kunnet lægge mere pres på arbejdsgiverne og vise dem, at vi står altså sammen! Det betød, at det var arbejdsgiverne, der måtte bevæge sig op ad på lønnen. Hjemme hos os er det en saltvandsindsprøjtning til vores økonomi. Det vil kunne mærkes. Det betyder, at vi kan lave nogle flere sjove ting med ungerne, lægge lidt mere til side, og at drømmen om at købe et hus bliver lidt mere realistisk.«

Stemmer du 'ja' eller 'nej' ved urafstemningen?

»Vi har fået de fleste af vores ønsker og krav igennem, så jeg stemmer 'ja'.«

Foto: Privat foto

Lærer: - Jeg bliver mere og mere vred, som timerne går

Marianne Glargaard, 54 år, folkeskolelærer på Damagerskolen i Greve

Du står som folkelærer til en lønstigning på 2.238 kroner om måneden, når overenskomstaftalen er fuldt indfaset. Når man indregner den forventede inflation, vil du om tre år have knap 1.000 kroner mere til forbrug om måneden, end du har i dag. Hvor tilfreds er du med det resultat?

»Det er ikke for at være tarvelig, men jeg er fuldstændig ligeglad. Det er slet ikke vigtigt. Selvfølgelig er det rart nok at få en lønstigning, og jeg kan sagtens finde på noget at bruge de penge til.  Men nej, det er bare for nemt at spise os af med penge. Alle andre er gået hjem med det, de kom efter ved de her overenskomstforhandlinger, men vi står stadig uden en forhandlet arbejdstidsaftale. Den berømte musketér-ed har helt sikkert være med til at presse lønrammen op (på 8,1 procent over tre år, red.). Jeg glæder mig på andre faggruppers vegne, men det er svært at tage del i festen, når man ikke selv har fået det, man gerne ville have.«

Men I har fået lovning på, at en kommission nu skal kulegrave jeres arbejdstid frem mod overenskomstforhandlingerne i 2021, er det ikke godt nok?

»Jeg er ikke fan. Jeg kan ikke se, hvad en kommission skal kunne finde ud af de næste tre år, som man ikke har kunnet finde ud af fra 2013 (lovindgrebet i lockouten af lærerne, red.) og frem til i dag. Problemet er, at vi er oppe mod kræfter - altså arbejdsgiverne - som ikke ønsker at lave om på loven. Den er fantastisk for arbejdsgiverne, for de kan kalde mig på arbejde og sende mig hjem og afspadsere, når de vil. Men den er bare ikke fed at arbejde under.«

Stemmer du ja eller nej ved urafstemnigen?

“Jeg er vred, og jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere vred, som timerne går. Hvis jeg skulle stemme, som jeg har det lige nu, ville det blive et rungende 'NEJ'.«

Foto: Privat foto

Pædagogmedhjælper: - Jeg er her ikke for pengenes skyld

Mads Hougaard, 28 år, pædagogmedhjælper ved Kobberbakkeskolen i Næstved.

Du står som pædagogmedhjælper til at stige fra en månedsløn på i dag 22.825 kroner til 24.674 kroner, når overenskomstaftalen er indfaset om tre  år. Det er en reallønsfremgang på 639 kroner om måneden. Hvor tilfreds er du med resultatet?

»Der har ikke været så meget fokus på os lavtlønnede i overenskomstforhandlingerne. Som pædagogmedhjælper er man blandt de lavest lønnede overhovedet. Derfor er vi aldrig særligt tilfredse, når man måler en lønfremgang i procenter. Procenter er jo godt nok, hvis man har en fin løn, men man behøver ikke at være et matematikgeni for at regne ud, at en procentfremgang på min løn ikke er det samme, som det for eksempel er for en skolelærer.

Derfor kunne det have været federe, hvis vi havde forhandlet i kroner og øre i stedet for procenter på mit område. Men det blev ikke til noget denne gang. Men jeg har ikke valgt at være pædagogmedhjælper for lønnens skyld, så alt hvad der er bonus ned i min lomme, er jeg tilfreds med. Jeg er uddannet elektriker og kunne tjene mere i det job. Men jeg har større arbejdsglæde, nu hvor jeg arbejder med handicappede børn og kan se glæden i morens og farens øjne, når deres barn har udviklet sig.«

Hvad tænker du om, at din formand, Dennis Kristensen, gik solo under forhandlingerne?

»Han blev jo ramt af noget af en shitstorm og blev kaldt 'Judas'. Men jeg synes, at det gav god mening i den sidste ende, for det viste sig jo, at hans enegang blev en katalysator for, at der blev landet forlig på alle de andre områder.«

Stemmer du 'ja' eller 'nej' ved urafstemnigen?

»Jeg stemmer 'ja', for resultatet af overenskomstforhandlingerne lever op til mine forventninger. Vi beholder for eksempel også retten til vores seniordage, som jeg ved mine ældre kolleger sætter stor pris på.«

Foto: Privat foto

Brandmand: - Proppen røg af champagneflasken

Martin Langemose, 34 år, brandmand/beredskabsassistent ved Trekantsområdes Brandvæsen

Du står til en lønstigning på op til omkring 8,1 procent de næste tre år. Hvor tilfreds er du med resultatet?

»Jeg har månedsløn på omkring 28.000 kroner i dag, og jeg kunne da godt tænke mig, at vi kunne matche sosu-assistenterne, som jo bliver betragtet som lavtlønnede. Men jeg er egentligt meget godt tilfreds.«

Har musketér-eden været en god ide?

“Ja, det synes jeg faktisk. Den har vist, at fagbevægelsen kan stå sammen, og det har virket. Dennis Kristensen fik nogle tæsk for at bryde ud af den, men jeg tror faktisk, at det var ham, der fik proppen til at ryge af champagneflasken. Vi har jo næsten fået det, vi gik til forhandlingerne med som krav.«

Stemmer du 'ja' eller 'nej' ved urafstemnigen?

»Lige nu hælder jeg til at stemme 'ja'. Det generelle lønkrav er jo gået fint igennem. Vi gik til forhandlingerne med et krav om en lønramme på 8,17 procent, og vi fik 8,1 procent. Det er ikke skidt. Jeg tror sgu aldrig før, jeg har hørt om nogen, der er gået til forhandlinger og rent faktisk fik det, de kom efter.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Enhåndet fighter får chancen: Nu skal...
bt.dk
Casper endte med at være afhængig af...
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Brandfolk vil være til stede hele...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx