Vælgernes dom: Træk dig, LøkkeVælgernes dom: Træk dig, Løkke

60 procent af vælgerne mener, at Lars Løkke Rasmussen (V) bør trække sig som statsministerkandidat på baggrund af den seneste uges afsløringer.

storybild

Lars Løkke Rasmussen (V) bør overveje sin fremtid som statsministerkandidat, mener flertallet i en ny måling. (Billede: Polfoto)

Blå blok skal finde en ny kandidat til statsministerposten. Lars Løkke Rasmussen (V) bør nemlig trække sig på baggrund af den seneste uges afsløringer af, at Venstres partikasse har betalt for hans tøj og familieferie til Mallorca.

Venstre hastebehandler Løkkes bilagssager
Venstre hastebehandler Løkkes bilagssager

Sådan lyder dommen fra 60 procent af vælgerne i en måling, som Opeepl har foretaget for metroxpress blandt 900 danskere over 15 år. Og det er en måling, der gør ondt, vurderer flere politiske eksperter.

»De 60 procent viser, at en del borgerlige vælgere nu også synes, at han skal trække sig. Og så begynder det at gøre ondt,« siger Kasper Møller Hansen professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Venstre om Løkke-sag: Vi har indført nye regler
Venstre om Løkke-sag: Vi har indført nye regler

Samme opfattelse har Lotte Hansen, kommunikationsrådgiver med fortid i flere ministerier.

»Den her sag er et eksempel på, at Venstre har kørt sig selv i grøften på den værst tænkelige måde helt uden hjælp. Den understøtter den kritik, der tidligere har været af Lars Løkke, og så har den også fået menige Venstrefolk ud af busken med kritik,« siger Lotte Hansen.

Medie: Venstres ledelse tæt på mistillid til Løkke
Medie: Venstres ledelse tæt på mistillid til Løkke

Netop fordi sagen giver mindelser om tidligere sager om bilag og rejser, vurderer Lotte Hansen heller ikke, at kritikken bare er forbigående:

»Jeg tror ikke, at det er et øjebliksbillede,« siger hun.

Politisk ordfører Inger Støjberg (V) erkender, at vælgeropbakningen har fået et hak i tuden i løbet af den seneste uge, hvor både lokale venstrefolk og borgerlige politikere har kritiseret Lars Løkke Rasmussen.

Støjberg om Løkkes rygning: Lars gik jo ikke 'balalaika'
Støjberg om Løkkes rygning: Lars gik jo ikke 'balalaika'

»Der ingen tvivl om, at vi skal ud og genvinde tilliden hos dem, der er kommet tvivl efter den her sag,« siger Inger Støjberg, som ikke vil diskutere et formandsskifte i Venstre.

»Det, mener jeg, slet ikke er aktuelt. Efter min mening er Lars Løkke den dygtigste politiske håndværker på Christiansborg. Men det er soleklart, at der er vælgere, der er kommet i tvivl efter den her sag,« siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx