Af Ritzau - 08/04-17 11:07; Opdateret: 08/04-17 11:51

Vermund anklager politikere for at have svigtet mod terrorVermund anklager politikere for at have svigtet mod terror

Grinagtigt, nærmest tragikomisk, siger Nye Borgerliges formand om politikere, der vil stå sammen efter angreb.

storybild

Det er politikernes skyld, at der er terror i Europa, siger Pernille Vermund. Det er dem, der bestemmer, hvad vej vi skal gå, lyder det fra Nye Borgerliges formand. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Lafur Steinar Gestsson)

- Jeg kaster op, hvis jeg hører flere politikere sige, at vi skal stå sammen!!!

Få timer efter, at Sveriges hovedstad, Stockholm, var blevet ramt af et angreb, som politiet efterforsker som terror, satte Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, sindene i kog på de sociale medier.

- Vi skal stå sammen, til Pernille Vermund kaster op, lød reaktionen.

Men hvad mente Pernille Vermund egentlig med sit opråb på det sociale medie Twitter?

Det skal forstås som en anklage om hykleri, forklarer hun over for Ritzau.

- Første gang, der sker terrorangreb, er det naturligt at sige "lad os stå sammen". Og så finder man en løsning. Anden gang kan man slippe af sted med det, hvis man er begyndt på løsningerne.

- Men nu er det for grinagtigt, nærmest tragikomisk. De samme politikere, som holder grænserne åbne, som holder fast i, at konventioner er vigtigere end borgernes sikkerhed, bliver ved med at sige, at nu skal vi stå sammen.

Pernille Vermund er også træt af opfordringen til, at vi skal fortsætte med at leve, som vi gjorde før.

- De ved udmærket, at vi ikke lever, som vi gjorde før. Vi har betonklodser på Amagertorv. Der er store klodser, der beskytter Christiansborg. Der er sikkerhedsbevogtning alle mulige steder, siger Vermund.

Nye Borgerlige sidder ikke i Folketinget, men stiller op ved næste valg. Pernille Vermund er ikke i tvivl om, hvilke beslutninger politikerne bør træffe for at komme terror til livs.

- Vi bliver nødt til at udvise kriminelle udlændinge efter første dom, mener Pernille Vermund.

- Langt de fleste, der har begået terror i Europa, er tidligere dømte. Havde man gjort det, havde der ikke været så mange ofre for den her bestialske - ja jeg vil ikke engang kalde det kultur.

Det er derfor, hun mener, at folketingspolitikerne gør sig skyldige i hykleri.

- Når man bliver ved med at sige, at det er vigtigere at holde fast i forældede konventioner end at få løst de her problem, så er det hyklerisk.

Spørgsmål: Tror du da, at det er konventionernes skyld, at der er terror i Europa?

- Det er politikernes skyld. For det er politikerne, der bestemmer, hvilken vej vi skal, siger Vermund.

- Men det er en kombination af, at man bliver ved med at tage migranter hertil fra en kultur, som vil noget andet, end vi vil. Og så frem for alt, at man ikke udviser kriminelle udlændinge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx