Af Ritzau - 19/12-16 15:22; Opdateret: 19/12-16 16:22

Teateranmelder fremhæver afdøde Ryskjærs afdæmpede komikTeateranmelder fremhæver afdøde Ryskjærs afdæmpede komik

Den danske revy- og teaterscene er blevet en stor skuespiller fattigere, mener Jakob Steen Olsen.

storybild

Fredag er revyskuespilleren Claus Ryskjær gået bort. Han blev 71 år. (Billede: Scanpix/Jørgen Jessen)

Danmark har mistet en helt særlig komiker med den 71-årige Claus Ryskjærs død.

Det mener Jakob Steen Olsen, der er teaterredaktør på Berlingske, jurymedlem af prisen Årets Reumert og formand for Danske Teaterjournalister.

For selv om Claus Ryskjær ofte begik sig i den højlydte komik, var han mand for at bevæge sig rundt i genrens forskellige afkroge.

- Han var sjovest, når han dæmpede sig helt ned i et forsvar for de figurer, han spillede, siger Jakob Steen Olsen.

- Midt i latterfarcens svingdøre og storm, hvor man godt kan synes, at figurerne underlægges komikkens mekanik, fandt Claus Ryskjær frem til en menneskelighed, der gjorde ham til en stor komiker.

- Han forsvarede altid de små mænd med stor solidaritet og variation.

Som eksempel fremhæver teateranmelderen Lisbet Dahl og Claus Ryskjærs udgaver af "Den Grønne Elevator".

- Der var han sindssyg morsom som en tørvetriller-mand, hvor han dæmpede sig fuldstændig ned. Han var ikke den højtråbende og grimasserende Claus Ryskjær, som vi også kendte, siger Jakob Steen Olsen.

Lisbet Dahl og Claus Ryskjær var nære venner. Fredag siger Lisbet Dahl, at hun er ulykkelig over Ryskjærs død.

- Både jeg, min familie og kolleger er dybt fortvivlede over, at det er sket, siger hun

I 2006 fik Claus Ryskjær sceneskræk og trak sig derefter fuldstændig fra scenen. Ifølge Jakob Steen Olsen var Ryskjær på det tidspunkt på toppen af sin karriere.

- Jeg var der selv den eftermiddag, hvor han havde sin sidste premiere. Det var ikke rart for at sige det lige ud. Det var stærkt ubehageligt at overvære, siger teateranmelderen.

- Så jeg kan kun forestille mig, hvordan det var at være inde i Claus Ryskjær.

- Han var tydeligvis nervøs. I en sådan grad at det var invaliderende. Som publikummer skal du gå ind i fiktionen og ikke kunne mærke skuespillernes selvbevidsthed. Det kunne man i det her tilfælde.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Se interviewet: Frustreret Zorniger...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx