05/05-14 12:29

Hjemsendte embedsmænd går fri i Christiania-sagHjemsendte embedsmænd går fri i Christiania-sag

I en undersøgelse i Christiania-sagen bliver to topembedsmænd nu frikendt og kan vende tilbage på arbejde.

storybild

(Billede: Polfoto)

To højtplacerede embedsmænd i Justitsministeriet, der siden december sidste år har været fritaget fra arbejde på grund af Christiania-sagen, bliver frifundet i en tjenestemandsundersøgelse, erfarer DR Nyheder.

Embedsmændene kan dermed vende tilbage til arbejde i Justitsministeriet.

Efter Bødskov-sag: Politiker gået ned med stress
Efter Bødskov-sag: Politiker gået ned med stress

Undersøgelseskommissionen med den forhenværende højesteretsdommer Per Sørensen i spidsen frikender de to topchefer i Justitsministeriet, departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow.

De har ifølge beretningen nemlig ikke begået noget strafbart eller handlet i strid med tjenestemandsloven.

De to topchefer blev i december hjemsendt, efter at det kom frem, at Justitsministeriet havde brugt en løgnehistorie til at forhindre Folketingets Retsudvalg, herunder også Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard, i at besøge fristaden Christiania.

Bødskovs løgn: Thorning burde ha' fået besked
Bødskovs løgn: Thorning burde ha' fået besked

De to nu frikendte medarbejdere blev hjemsendt, da regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den nye justitsminister Karen Hækkerup (S) i spidsen i december sidste år besluttede, at også embedsværkets rolle i PET-sagen skulle kulegraves.

Umiddelbart forinden var Morten Bødskov (S) blevet tvunget til at trække sig som justitsminister, fordi han i begyndelsen af 2012 stak retsudvalget en løgn for at forhindre medlemmerne i at besøge Christiania.

Kommissionen har i de sidste fire måneder i fortrolighed gennemført vidneafhøringer for at kortlægge embedsmændenes ansvar i sagen.

Thorning slipper for næse i Bødskov-sagen
Thorning slipper for næse i Bødskov-sagen

Mandag klokken 14 offentliggøres beretningen, hvor det ifølge DR Nyheder vil fremgå, at de to embedsmænd bliver frikendt.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx