Af Fie West Madsen - 07/12-17 18:34

Folk er lamslåede over dansk zoo: To bjørne aflivetFolk er lamslåede over dansk zoo: To bjørne aflivet

Er DET takken for at have været til skue i 20 år?

storybild

Aalborg Zoo har aflivet to gamle brunbjørne. (Billede: Brian Bergmann)

Onsdag eftermiddag meddelte Aalborg Zoo, at den zoologiske have havde aflivet sine to brunbjørne, dels fordi bjørnene var blevet gamle, og fordi anlægget, de boede i, ikke længere var tidssvarende.

Men det er langtfra alle, der er lige glade for Aalborg Zoos beslutning, og på havens Facebook-side skriver flere vrede kommentarer.

'Fy for satan........ Kunne i ikke have ladet dem gå de sidste par de havde tilbage. Men dyr er ikke væsner, kun ting....' skriver Bent Hansen blandt andet.

I et opslag på sin Facebook forklarer Aalborg Zoo, at man reelt ikke havde andre muligheder for bjørnene end at aflive dem.

'Grundet brunbjørnenes alder på hhv. 20 og 21 år, har vi af dyrevelfærdsmæssige årsager besluttet ikke at sende dem til en anden zoologisk have. Endvidere ved vi, at efterspørgslen på gamle og ikke-ynglende bjørne er meget lille. Europæisk brunbjørn bliver stambogført og overvåget af organisationen EAZA (European Association of Zoos and Aquaria) og at sende et ikke-avlsdygtigt par til en anden zoologisk have ville optage pladsen for ellers genetiske vigtige og ynglende dyr. Det ville alene af den grund ikke give mening, at forsøge at finde en ny Zoo til brunbjørnene,' skriver Aalborg Zoo og tilføjer, at bjørnene nu vil blive brugt til forskning for at skabe mere viden om brunbjørne.

Flere Facebook-brugere giver dog ikke meget for den zoologiske haves argumenter.

'FLOT i kunne “bruge” deres lig til noget, nu når deres liv er INTET værd. Så dét er takken for at have været til skue for alles underholdning i mere end 20 år, hvor i har tjent godt på dem og bestemt over alt ved deres færden,' skriver Bella Lykkegaard Donbæk.

Andre brugere anfægter oplysningen om, at bjørnene måtte aflives, fordi anlægget ikke var tidssvarende, og flere mener også, at de forhold bjørnene levede under i det hele taget var under al kritik.

'Ikke længere tidsvarende ...? Hvor gammel er arten brunbjørne - anlægget har da aldrig været tidsvarende! Trist skyggefuldt og monotomt med høje træer, ingen tværgående hævede stammer, dog en lille sø trods alt, man kunne godt have gjort lidt mere ved stedet på den ene eller anden måde synes jeg!' skriver Britta Larsen.

I et svar gør Aalborg Zoo dog opmærksom på, at det ikke har været muligt at udvide bjørneanlægget.

'Anlægget erstattede i sin tid de grotter bjørnene gik i og var dengang en kæmpe forandring og bestemt tidssvarende. Krav til anlæg ændrer sig dog hele tiden og vi får også ny viden om dyrene. I naturen lever den brune bjørn jo faktisk i skovområder i stil med det du beskriver. Det var desværre ikke muligt for os at udvide bjørneanlægget,' skriver Aalborg Zoo.

Det er dog ikke alle, der er sure over beslutningen, og flere skriver, at de har stor tiltro til, at Aalborg Zoo tager den rigtige beslutning.

'Jeg har så stor tiltro til Aalborg zoo og deres dyrevelfærd og viden jeg er sikker på at de har taget en rigtig beslutning,' skriver Heidi Jensen blandt andet.

Det er langtfra første gang en zoologisk have havner i modvind efter at have aflivet et dyr. I 2014 kom Københavns Zoo under beskydning efter aflivning af giraffen Marius.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx