Af - 28/01-15 06:16; Opdateret: 28/01-15 09:12

Pædofile slipper med 3 år for voldtægt af børnPædofile slipper med 3 år for voldtægt af børn

Selvom voldtægt af børn kan straffes med op til 12 år, lyder dommene i gennemsnit kun på godt tre år. En skærpet lovændring fra 2013 har ikke ændret på dette. Det er bekymrende, lyder det fra Red Barnet.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du eller en i din nærmeste familie har været udsat for et sexovergreb fra en pædofil, mens du eller dit familiemedlem var barn, så hører vi meget gerne fra dig om din holdning til straffenes længde. Skriv en mail til cha@mx.dk.

Når en pædofil hører dommerens hammer falde, fordi han har voldtaget et barn, vil han typisk modtage en dom på tre år. Det er til trods for, at strafferammen går op til 12 år.

En gennemgang af alle 79 domme omhandlende samleje med og voldtægt af børn under 12 år fra perioden 2007 til 2013 viser således, ifølge tal fra Danmarks Statistik, at de pædofile i gennemsnit bliver idømt en fjerdedel af den maksimale straf.

Læs reaktioner fra Christiansborg ved at klikke gennem galleriet i toppen af artiklen.

Selvom loven i 2013 blev ændret, så samleje med et barn under 12 år fra da af altid betragtes som voldtægt, er dommene foreløbigt ikke blevet længere, viser tallene. Det kritiserer Red Barnet.

- Fra Red Barnets side, synes vi, det er meget bekymrende, at den præcisering af, at et samleje med et barn under 12 år under alle omstændigheder skal opfattes som voldtægt, ikke afspejles i at strafudmålingen er blevet længere i de nye sager, siger psykolog hos Red Barnet, Kuno Sørensen.

Formand for den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg afviser, at domstolene ikke følger de politiske ønsker, der var udtrykt i lovændringen.

- Vi ser altid på det, når loven bliver lavet om, for at se, hvad Folketinget nu har ønsket. Vi synes selv, at vi efterlever lovgivernes intention, siger han.

Flere retsordførere siger til metroxpress, at de gerne ser længere straffe til de pædofile. Men Mikael Sjöberg fastholder, at der allerede dømmes efter lovgivernes intention.

- Jeg har kun den besked, at hvis ikke anklagemyndigheden er tilfreds med den afgørelse, der træffes, så må dommen ankes. Ellers kan man forsøge at få sagen for Højesteret og så høre hvad Højesteret siger, lyder det fra dommerforeningens formand.​


LÆS OGSÅ: Mor til 'verdens smukkeste pige': - Hvis du ser sex, må du være pædofil!

LÆS OGSÅ: TV-skandale når nye højder: Børnenes far er også pædofil

LÆS OGSÅ: Snedig far snød pædofil på Facebook: Ville have fingrene i hans datter

LÆS OGSÅ: Pædofili-dømt flygter fra dansk landsby efter massive protester

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx