Af Julie Laurs Bundgaard - 14/01-18 16:56

Ny madtrend hitter, men danskerne er splittede: I spiser kæledyr! Ny madtrend hitter, men danskerne er splittede: I spiser kæledyr!

'Hvis i vil have fedtfattigt og kolesterol frit mad, så æd fucking planter. Det er det kaninen gør.'

storybild

Modelfoto.

Nogle tænker på søde og bløde kæledyr ved navn Pjuske, Ninus og Stampe, når de hører ordet kanin. Andre tænker mad - og noget tyder på, at et stigende antal danskere hælder mod sidstnævnte.

Det skriver DR.

I denne weekend bliver den årlige udstilling af hobbydyr afholdt i Kolind, og i år der flere kaniner, end der plejer at være.

Det skyldes ifølge Carsten Philipsen, der er landsformand i Danmarks Kaninavlerforening, en stigende efterspørgsel på kaninkød, som har fået mange avlere til at holde kaniner med henblik på at slagte dem.

»Der er rigtig mange, der melder sig ind i vores forening ikke kun for at udstille deres kaniner, men for at producere deres eget kaninkød i baghaven, eller hvor man nu har sine kaninbure, så det er spændende,« siger han til DR.

Kaninkød er da også både fedtfattigt og kolesterolfattigt, og er derfor en relativ sund spise - alligevel er det langt fra alle, der er lige glade for ideen om at spise kanin til aftensmad.

'Hvis i vil have fedtfattigt og kolesterol frit mad, så æd fucking planter. Det er det kaninen gør. Lad være med at filtrere jeres mad igennem et andet dyr,' skriver Bine Tillgaard på DRs Facebookside.

Flere andre bruger opfordrer ligeledes til, at man vælger dyrekødet fra, når der skal handles ind til aftensmad.

'Nej føj for satan!!! Jeg spiser sku ikke kropsdele fra døde dyr #GoVegan,' skriver Laura Ryden Kjøller.

Katrine Cecilie Langhoff skriver. 'Tænk hvis vi kunne lade dyrene leve og spise grønt for at overleve. Vent! Det kan vi faktisk,'

Andre Facebookbrugere vælger kaninkødet fra af én simpel grund: De betragter kaniner som kæledyr.

'De er for søde kæledyr - dem spiser vi ikke,' skriver Sissel Beate Stenrød.

'Ellers tak, vil hellere klø dem bag ørene,' skriver Gitte Christensen.

'Stop hysteriet'

Der er dog mindst ligeså mange personer, hvis ikke flere, der mener, at folk har et alt for anspændt forhold til det at spise kaninkød - og kød fra dyr helt generelt.

'Åhhhh hold nu k#%t Vi har i Norden gjort dyr til noget vi kunne dominere og kæle med. Dyr er byttedyr og det er nu engang sådan det er, jeg spiser kanin, gnu og giraf hvis det blir serveret, for mig. Jeg har smagt marsvin, det smagte fint. Kanin er jeg vokset op med det smager fint. Forestiller mig at katte er svære at partere, der er ikke meget kød på. Men ville spise det, hvis det blev serveret. Stop hysteriet!,' skriver Bettina Lune Steppat Amodio - en kommentar, der på nuværende tidspunkt har fået næsten 100 likes.

En bruger ved navn Thomas Vinther, lægger vægt på at alle dyreunger er søde, men at det jo ikke forhindrer folk i at spise kød fra eksempelvis kalve eller grise.

'Kalve er også søde, men jeg elsker bøffer. Grislinger er også nuttede, men jeg elsker bacon,' skriver han på DRs Facebookside.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Inger Støjberg, jeg har lige løbet...
bt.dk
Froome lod sig ikke overrumple:...
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx