06/09-17 22:04

Medier kritiserer kongehuset for sen besked om prins HenrikMedier kritiserer kongehuset for sen besked om prins Henrik

Kongehuset burde have bedt medierne holde sig væk eller have undersøgt prinsen tidligere, mener flere medier.

storybild

København. Flere medier kritiserer i deres ledere i torsdagsaviserne kongehuset for ikke at reagere tidligere med hensyn til prins Henriks svækkede helbredstilstand.

Det sker, efter kongehuset onsdag meldte ud, at prins Henrik lider af demens.

Medier har i det lys evalueret den seneste tids dækning af prinsens opsigtsvækkende ytringer, og ansvaret er kongehusets, mener de.

I Jyllands-Postens leder torsdag kan man læse om, hvordan den seneste tid har været fuld af "pinagtige optrin, som pressen kynisk har forfulgt".

Det burde man have forskånet prinsen for, mener både Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.

Der er ingen tvivl om, at medierne har sympati med prinsens helbredstilstand, men en stor del af postyret skyldes ifølge Jyllands-Posten kongehuset selv.

- Kongehuset har først og fremmest sig selv at takke for, at forløbet op til ikke har været for kønt, skriver avisen på lederplads.

Jyllands-Posten mener, at kongehuset burde havde bedt pressen om at holde sig tilbage eller ganske enkelt undersøgt prinsens tilstand tidligere.

Det bakkes op i et interview i Ekstra Bladet med bladets egen chefredaktør Poul Madsen. Han mener, at medierne gjorde, som de burde under de kendte omstændigheder.

- Hvis kongehuset vidste, at prins Henrik var dement, skulle de have fortalt os det, for så havde vi taget en række forbehold. Tværtimod understregede de, at han var i sin gode ret til at sige, som han gjorde, siger han i interviewet.

Berlingskes lederskribent giver ikke samme opsang til kongehuset. Her bliver der trukket en streg i sandet ved at sige, at "fra dette øjeblik vil det være klart, at det vil være dybt urimeligt og uetisk at jage prins Henrik for udtalelser".

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx