Har du en god historie eller et tip? Kontakt redaktionen på
news@mx.dk
Politiet afspærrer dele af Kastrup Lufthavn
Dele af Terminal 2 i Københavns Lufthavn Kastrup er afspærret tirsdag morgen. Det fortæller pressevagten hos CPH.

(Billede: Google Streetview)
»Der er sket en hændelse derude, så politiet har valgt at afspærre den vestlige del af Terminal 2,« siger pressevagt hos lufthavnen, Morten Bro til BT.
Artiklen fortsætter efter annoncen
»Der er en speak i gang derude lige nu, hvor politiet fortæller de rejsende, hvordan de skal forholde sig. Men hvad hændelsen handler om, kan jeg ikke sige,« uddyber han.
Københavns Politi er ude på Twitter og skrive om afspærringen. Her slår man fast, at det endnu ikke kan siges, hvornår terminalen åbner igen.
Vagtchefen hos Københavns Politi siger meget kortfattet om afspærringen i lufthavnen:
»Jeg kan kun sige, vi er derude. Ellers må jeg henvise til tweetet, vi har sendt ud,« siger vagtchefen.
Vicepolitikommissær ved Københavns Politi Henrik Møller Jakobsen uddyber afspærringen.
»Der er et forhold derude, som vi er i gang med at undersøge lige nu. Og vi skal nok melde yderligere ud, når vi er blevet klogere på sagen,« siger Henrik Møller Jakobsen, der fortæller, at politiet undersøger »et mistænkeligt forhold« i lufthavnen.
På Twitter er CPH lufthavnen ude og skrive, at politiet er i gang med at undersøge den såkaldte 'odd size' bagage.
Politiet arbejder i Københavns Lufthavn og terminal 2 er afspærret, hvilket kan medføre trafikale problemer. Tidshorisont ukendt.
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 12, 2017