Af Karina Svensgaard - 14/11-17 16:47

Danmarkshistoriens største medieskandale: 19 kendte rejser millionkravDanmarkshistoriens største medieskandale: 19 kendte rejser millionkrav

Remee, Casper Christensen, Naser Khader, Rigmor Zobel og 15 andre kendte går nu sammen om en stævning mod Aller Media og de tidligere Se og Hør-chefredakører Kim Henningsen og Henrik Qvortrup.

storybild

Bag stævningen mod Aller Media og de tidligere chefredaktører står bl.a. skuespiller Iben Hjejle, tv-vært Pelle Hvenegaard, komiker Casper Christensen, Rigmor Zobel og skuespiller Mads Mikkelsen.

Det sidste juridiske punktum er ikke sat i Se og Hør-sagen endnu. De involverede fik deres domme for et år siden, men først nu bliver der rejst erstatningskrav fra 19 af de personer, som var blandt de overvågede af Se og Hørs såkaldte tys-tys-kilde. Her høstede den 47-årige it-specialist Peter Bo Henriksen via sit job for det daværende PBS dybt fortrolige kreditkortoplysninger, som han videresolgte til ugebladet i en årrække fra 2008 til 2011.

Bag stævningen står: musiker Remee, komiker Casper Christensen, politiker Naser Khader, tv-vært Pelle Hvenegaard, sangerinde Saseline Sørensen, skuespiller Iben Hjejle, sangerinde Lene Nystrøm, tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein, eks-model, model Oliver Bjerrehuus, tv-baronesse Caroline Fleming, erhvervskvinde Rigmor Zobel og manden Jesper Ravn. Samt tv-vært Jarl Friis Mikkelsen, datteren Isabella Christensen, Martin Jørgensen, model Jackie Navarro, tv-vært Steffen Kretz, politisk rådgiver Martin Vith Ankerstjerne og skuespiller Mads Mikkelsen.

De har rejst et krav i millionklassen mod Aller Media A/S, it-specialisten Peter Bo Henriksen samt de tidligere chefredaktører Kim Henningsen og Henrik Qvortrup.Advokat Brian Larsen fra Lex Advokater, der står bag stævningen, forklarer:»Der er tale om meget alvorlige krænkelser, hvor den her række personer har lidt en voldsom tort, som vi mener, de må bøde for,« siger Brian Larsen.Hvorfor rejser I også kravet mod det tidligere chefredaktører og ikke kun Aller Media?»Vi har valgt ikke kun at rejse kravet mod Aller Media, men også mod de tidligere chefredaktører, fordi f.eks. Kim Henningsen sagde under retssagen, at han ikke fortryder sine handlinger. Det er en ekstrem udtalelse, set i lyset af at han lige er blevet dømt. Man har bevidst jagtet folk, og man har tilmed fortsat jagten i en hemmelig skare på Se og Hør, selvom man meddelte, at man ikke gjorde det længere.«

I sommer kunne BT fortælle, at Janni Spies og datteren Michala Kjær havde sagsøgt Aller Media, der står bag Se og Hør, og den tidligere chefredaktør Kim Henningsen. BT erfarer, at kvindernes krav er på to gange 500.000 kroner.

Brian Larsen fra Lex Advokater ønsker ikke at oplyse beløbets størrelse i den nye stævning, men BT erfarer, at det er i millionklassen. Derudover er der rejst et mindre erstatningskrav over for Nets, det tidligere PBS, som tys-tys-kilden arbejdede for.»Vi har rejst et krav, som vi mener, er rimeligt,« siger advokaten.Se og Hør-sagen fyldte ti terabyte hos politiet i form af mails og sms'er, og Lex Advokater har brugt det seneste år på at gennemtrawle al det materiale, som var muligt at få ud af politiet. Bl.a. udfra aktindsigt i straffesagen, som fandt sted sidste efterår.»Der er mange faktorer, som gør, at vi først rejser kravet nu. Sagen fylder ti terabyte, og vi har selvsagt også haft en del stof at gennemgå. Det har krævet en god rum tid at få undersøgt samtlige forhold ordentligt,« siger Brian Larsen.

Se og Hørs samarbejde med tys-tys-kilden begyndte tilbage i 2008, da Peter Bo Henriksen tippede Se og Hør om, at han var i stand til at levere informationer om, hvor nygifte prins Joachim og prinsesse Marie skulle tilbringe deres hvedebrødsdage efter deres bryllup.

Herefter valgte den daværende chefredaktør Henrik Qvortrup at sætte overvågningen i system, så it-specialisten blev aflønnet fast for at levere kreditkortoplysninger om de kendte og kongelige. På den måde kunne bladets journalister finde frem til de kendtes ferie- og skjulesteder, hver gang de brugte deres kreditkort. Da Kim Henningsen overtog chefposten i 2009, gjorde han det efter et par år klart, at samarbejdet med kilden var slut, men i virkeligheden fortsatte det blot for en lukket skare af Se og Hør-journalister. Det ophørte helt i 2011.Sidste år blev Henrik Qvortrup idømt et år og tre måneders fængsel. Hans efterfølger Kim Henningsen idømt ét års betinget fængsel og 200 timers samfundstjeneste.

Henrik Qvortrup siger til BT, at han ingen kommentarer har til stævningen. Også Kim Henningsen afviser at kommentere den.Næste skridt bliver, at de stævnede personer skal indgive et svarskrift, herefter udveksles forskellige processkrifter fra parterne, inden sagen kommer for retten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx