Af Simon Boas - 08/12-17 22:37

Populær dansk restaurant-kæde udvider - vil rulle ud i hele DanmarkPopulær dansk restaurant-kæde udvider - vil rulle ud i hele Danmark

Kæden har i sinde at udvide med op mod fire nye butikker rundt om i landet hvert år. De første adresser er allerede fundet.

storybild

Gorms Pizza. (Billede: Malte Kristiansen)

Pizzakæden Gorm's har i sinde at udvide med op mod fire nye butikker rundt om i landet hvert år. De første adresser er allerede fundet.

I modsætning til i dag, vil det fremover ikke udelukkende være i de danske storbyer, du kan besøge pizzakæden Gorm's. Ifølge Finans.dk vil kæden, der blandt andet er ejet af tv-kokken Gorm Wisweh, nemlig øge antallet af restauranter i Danmark.

Gorm's administrerende direktør Anders Kjørup uddyber over for BT.

»Vi har faktisk allerede startet udrulningen, hvor vi har åbnet restauranter uden for København - blandt andet i Odense - og den rejse vil vi fortsætte. Derfor tager vi nu næste skridt med åbninger i Kolding og Aarhus i løbet af foråret.«

I forvejen har Gorm's otte restauranter i Danmark, hvoraf de syv ligger i Københavns, mens den sidste således lige er åbnet i Odense.

»Det går os godt, og det vil vi gerne udnytte. Så derfor trykker vi på speederen til resten af landet. Hvor det så bliver afhænger af de forskellige byer, men vi har en liste over steder, hvor vi gerne vil åbne på et tidspunkt,« lyder det fra Anders Kjørup.

Han tilføjer, at danskernes de senere år har haft et øget fokus på lokale råvarer og et ønske om i højere grad at handle lokalt, og det har ligeledes været en bevæggrundene for Gorm's planer om at rykke til de mindre byer.

Men selv om den populære pizzakæde inden længe vil kunne findes i flere danske byer, så skal man imidlertid ikke regne med at kunne finde Gorm's, når man rejser udenlands - i hvert fald ikke i den nærmeste fremtid.

»Det er ikke på tale lige nu, men det er klart, at vi afskærer på ingen måde. Lige nu holder vi bare fuldt fokus på at rulle ud i de danske byer,« siger Anders Kjørup.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Prins Charles skal arve historisk...
bt.dk
Mand ramt af skud i bandeskyderi i...
bt.dk
Fornem hyldest til Magnussen: Han er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx