Af Ritzau - 09/12-16 12:52; Opdateret: 09/12-16 13:28

Køresagkyndig tiltalt for sexsnak: - Dine patter sidder helt rigtigtKøresagkyndig tiltalt for sexsnak: - Dine patter sidder helt rigtigt

En 59-årig politibetjent er mistænkt for at have krænket 15 kvinder verbalt ved at kommentere deres udseende.

storybild

Til marts behandler Retten i Randers en sag mod en 59-årig betjent, som er tiltalt for at tale om sex med kvinder til køreprøve. (Arkivfoto) (Billede: Free/Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau)

Retten i Randers skal til marts behandle en sag, hvor en 59-årig betjent er tiltalt for at være gået langt over stregen som køresagkyndig i Randers.

Betjenten, som nægter sig skyldig, er anklaget for at komme med krænkende bemærkninger til 15 kvinder, blandt andet om deres udseende, mellem december 2013 og september sidste år.

Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

I et tilfælde er han tiltalt for at krænke en af kvindernes blufærdighed ved at sige, at hun så fræk ud i sine støvler, og "vi kan køre et sted hen, som jeg kender, og så kan jeg lade dig bestå uden at køre, hvis du gør noget for mig".

Kendt model raser over lækkede nøgenfotos: - Det er krænkende
Kendt model raser over lækkede nøgenfotos: - Det er krænkende

Til en anden køreprøve i september 2015 skal han blandt andet have sagt: "Dine patter sidder helt rigtigt", og "næste gang skal du tage stramme bukser på. Jeg er sikker på, at du har en god røv".

Til samme køreprøve sagde han angiveligt: "Tænk sig at få penge for at sidde og kigge på dejlige damer."

Til en køreprøve i december 2013 er han anklaget for at have sagt til kvinden, at hun nok skulle bestå, fordi hun var for lækker til at dumpe.

"Jeg skal ha' dit nummer, så din nederdel kan ryge til siden senere", sagde han ifølge anklageskriftet endvidere.

Ved flere lejligheder har han ifølge anklageskriftet sagt, at de skulle dreje til venstre mange gange under prøven, for så kunne han kigge på dem i spejlet eller på deres lår, uden at de lagde mærke til det.

Kendt kvinde har stævnet Se og Hør
Kendt kvinde har stævnet Se og Hør

Til en prøve i september 2013 talte den køresagkyndige ifølge anklagen om, at han fik mange tilbud om sex fra piger, han havde til køreprøve, og at han havde fortrudt, at han ikke havde taget imod nogle af tilbuddene.

Da hun fortalte, at hun red, sagde han angiveligt: "Hvis du havde fortalt dét før prøven, havde du bestået uden at køre".

Også sin lyst til yngre piger har han ifølge anklagen ikke lagt skjul på.

I juni sidste år sagde han for eksempel til en kvinde, at han godt kunne lide yngre kærester, for han gad ikke se på rynkede balder. Det står der i anklageskriftet.

Sagen skal behandles i Retten i Randers over tre dage fra 6. marts.

LÆS OGSÅ: Seksuelt krænkede børn tør ikke melde sager til politiet

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Michael Dyrby: Kære Kronprins - her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx