Af Christian Hansen - 27/11-17 21:46

Lene ved siden af Lagkagehuset lever i et helvede - men nu er der godt nytLene ved siden af Lagkagehuset lever i et helvede - men nu er der godt nyt

»Det er fantastisk. Jeg er helt høj.«

storybild

(Billede: Ida Marie Odgaard (arkiv)/Lene Scheldt)

Efter halvandet år med spolerede nætter, er der nu udsigt til, at Lene Scheldt kan få sig en fredelig nattesøvn.

Siden hun fik Lagkagehuset som nabo på Nørrevænget i Silkeborg i 2015 har hun levet i et støjhelvede fra nabohuset, hvor den landsdækkende bagerkæde har produceret utallige brød og kager til kædens populære bagerforretninger.

Lene Scheldt har gentagne gange klaget til kommunen over støjniveauet, men fordi Silkeborg Kommune har vurderet, at det ikke er teknisk eller økonomisk muligt for virksomheden at dæmpe støjen til de vejledende grænseværdier, så har Lagkagehuset kunnet fortsætte med at larme til stor gene for sin nabo.

Men det slutter nu.

Mandag har kommunens Plan, Miljø og Klimaudvalg behandlet sagen, som nu er faldet ud til Lene Scheldts fordel.

'De vejledende støjgrænser skal overholdes,' står der i beslutningen fra mødet.

LÆS OGSÅ: Lene bor ved siden af Lagkagehuset: 'Jeg lever i et helvede - ingen kan forestille sig det'

Det er Lene Scheldt selvsagt ovenud begejstret for.

»Jeg har vundet. Det er fantastisk. Jeg er helt høj,« siger hun til BT.

Afgørelsen betyder, at støjniveauet på Lene Scheldts adresse skal nedbringes fra en støjgrænse på 52 decibel, som støjniveauet på intet tidspunkt må overskride, til 50 decibel.

Ifølge Plan, Miljø og Klimaudvalget betyder en ændring i støjniveauet på 1 decibel, at ændringen er hørbar. En ændring på 3 decibel svarer til en fordobling eller halvering af støjniveauet.

Lene Scheldt fortæller, at hun hver eneste morgen fra omkring klokken halv fem har hørt lastbiler ankomme til Lagkagehuset, hvorefter metalbure har raslet og rumlet så voldsomt, at hun har følt sig nødsaget til at tage væk i weekenderne for at få ro.

»Det har været et støjhelvede at leve i. Det er som at bo midt i en kagefabrik. Det er en frygtelig stressfaktor at leve i, og man bliver skør til sidst,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har forsøgt at sove med ørepropper, men det har ikke hjulpet. Det kan heller ikke være rigtigt, at man skal sove med ørepropper i eget hjem.«

LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach-fans dybt skuffede: 'Spar os for at blive kede af det'

Nu er hun dog lettet over, at hendes mange henvendelser til kommunen har været indsatsen værd.

»Jeg er blevet hørt, og jeg har en fornemmelse af, at det er godt, at jeg har kæmpet min sag.«

Har du en historie, du gerne vil fortælle? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bendtner matchvinder i Super Cup:...
bt.dk
Nyt forslag fra DF: Det er logik for...
bt.dk
Gunnvør Virgarsdóttir mistede sin mor...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx