05/01-18 19:03

Kefir, A38 eller skyr? Her er forskellenKefir, A38 eller skyr? Her er forskellen

Syrnede mælkeprodukter hyldes for deres gavnlige effekt for tarme og fordøjelsen. Men hvordan er det lige, kefir er kommet ind i billedet?

storybild

Der er ikke nogen forskel for tarmene på, om du indtager surmælksprodukter som drik eller som yoghurt. Free/Www.colourbox.com/arkiv

København. Hører du stadig til dem, der tror, de skal svare "prosit", hvis nogen siger "kefir", så følg med her.

For mens kefir er blevet det nye sort for mange sundhedsapostle, så er det altså ikke noget mystisk eller fremmedartet ved den syrnede mælk. Sagen er bare den, at du ud over at købe den færdig i supermarkedet også kan brygge den selv.

Kefir er, det du får, hvis du fermenterer mælk med såkaldte kefirgryn. De kan købes flere steder, men da grynene er levende organismer, som vokser og lever af laktose - altså mælkesukkeret - så kan du også være heldig at finde en bekendt, der har gryn nok til at forære nogle til dig.

- A38, skyr og kefir - det kommer i det store hele ud på et. Det, der adskiller dem fra hinanden, er den kultur, der er tilsat mælken, når den skal syrnes, forklarer klinisk diætist og forfatter til bogen "Spis tarmen sund" Stine Junge Albrechtsen.

Hvor A38 er den klassiske danske bakteriekultur, og skyr kommer fra Island, er kefir simpelthen bare sidste skud på stammen, der er nået til Danmark. Bakteriekulturen stammer fra landene omkring Kaukasus.

Giver man en til to spiseskefulde kefirgryn et døgns tid sammen med en liter mælk på køkkenbordet, er det kefir. Så let er det i bund og grund.

Når blandingen har stået et døgns tid, kan man si grynene fra væsken og bruge dem igen.

Det er bedst at si med en plastsi og bruge en ske i plast, for de syrnede produkter kan reagere på metal.

Den færdige kefir har samme konsistens og tykkelse som kernemælk. Det kan se ud som om, den skiller lidt, men med omrøring samler kefiren sig fint igen. Og den er smækfyldt med bakterier, som tarmen nyder godt af.

Bakteriekulturerne fra de forskellige verdensdele er alle særegne og har deres egen sammensætning - men i tarmen gør de det samme, de giver mangfoldighed og sikrer derved en bredere og sundere bakterieflora i tarmen.

- Derfor er det også en god idé at spise forskellige syrnede mælkeprodukter. Så får man en større diversitet, råder Stine Junge Albrecthsen.

Når det kommer til at sende bakterier ned i tarmen, er der ikke nogen forskel på, om vi drikker eller spiser kulturerne. Her kan man lade præferencerne råde og vide, at uanset om det er en drikkeyoghurt, eller om det skal spises med ske, så tilføjer det værdi i den anden ende.

Fakta: Så let laver du din egen kefir

- Cirka 7,5 dl mælk

- En spiseskefuld kefirgryn

- Du kan erstatte lidt af mælken med fløde for en mere cremet konsistens.

- Hæld mælk og gryn i et glas med låg, som ikke slutter helt lufttæt, og lad det stå ved køkkentemperatur et til to døgn. Si grynene fra, opbevar dem eventuelt i køleskabet i lidt mælk, hvis du ikke skal bruge dem igen med det samme. Du kan nu spise og drikke kefiren, men du kan også fermentere den en gang mere uden grynene. Ved at tilsætte skal af en citrusfrugt og vanille og lade det stå i yderligere et til to døgn - denne gang i køleskabet - får du en lækker koldskålsagtig smag. Rør godt rundt, hvis den skiller.

Kilde: Madbanditten.dk

/ritzau fokus/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx