Af Ritzau - 17/04-17 09:56; Opdateret: 17/04-17 10:37

Dykkere leder efter 17-årige Jonas i havnen i FrederiksværkDykkere leder efter 17-årige Jonas i havnen i Frederiksværk

Torsdag forlod Jonas Schmidt sin egen fest. Siden er han ikke set, men hans bukser er tilsyneladende fundet.

storybild

Torsdag aften holdt den 17-årige Jonas Schmidt en fest for sine venner i Frederiksværk.

På et tidspunkt forlod han festen, og han er ikke set siden. Ifølge Facebook-siden "Forsvundne personer" syntes nogle af hans venner, at han var "lidt mærkelig", da han forlod festen.

Søndag aften blev hans forsvinden meldt til politiet, som mandag morgen endnu ikke har fundet teenageren.

- Men vi har fundet et par bukser på havnen, og hans venner siger, at det er hans, fortæller vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi.

Fundet af bukserne har mandag morgen fået politiet til at tilkalde dykkere til at lede efter den 17-årige i vandet.

Jonas Schmidt beskrives som 175 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har grønne øjne og lyst, skulderlangt hår, der formentlig er sat op.

Da han forsvandt var han ifølge efterlysningen på "Forsvundne personer" iført en mørkgrøn Fjällräven-jakke, en brun Carharrt-hue og mørke bukser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx