Af Ritzau - 17/01-17 02:14

Private firmaer får central rolle i dansk udlandshjælpPrivate firmaer får central rolle i dansk udlandshjælp

Næsten hele Folketinget står bag en markant ændring af principperne for dansk udviklingshjælp.

storybild

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er den nye strategi for uddelingen af den danske udviklingsbistand et "paradigmeskift" (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten ventes onsdag at bakke op om en ny strategi for uddelingen af den danske udviklingsbistand på cirka 15 milliarder kroner om året.

Det skriver Politiken tirsdag.

Strategien betyder, at staten, private virksomheder og ngo'er i langt højere grad skal samarbejde om dansk udviklingsbistand.

Et eksempel på den nye strategi er ifølge Politiken de vindmøller fra Vestas, der snart vil rotere i Kenya og sørge for miljøvenlig strøm.

Det vil ske med hjælp fra eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og en dansk ngo og med en pose penge fra den danske udviklingsbistand.

Senere vil lignende projekter skyde op rundt om i verden.

Politiken er i besiddelse af det stadig hemmelige forlig, som partierne bag betegner som intet mindre end et "paradigmeskift".

- Strategien er udtryk for nytækning, som hænger fint sammen med det paradigmeskift, der er sket - ikke bare i Danmark, men globalt, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til avisen.

Den nye strategi betyder, at virksomheder og andre private aktører i højere grad skal bringe deres viden, kompetencer og teknologi i spil på områder som klima, energi, vand, fødevarer og sundhed.

Enhedslisten frygter, at et stigende samarbejde med private virksomheder vil betyde, at udviklingsbistanden i fremtiden vil blive brugt på Danmarks egne interesser om vækst og frihandel.

- Det er ikke blot egoistisk og bagudskuende. Det er helt forkerte værktøjer i en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed, siger udviklingsordfører Christian Juhl til Politiken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx