Af - 05/12-16 16:35; Opdateret: 05/12-16 17:28

Ung stjerne i Liberal Alliance stemte 'ja' til pædofiliUng stjerne i Liberal Alliance stemte 'ja' til pædofili

Formanden for Liberal Alliance Ungdom Stefan Roy Frederiksen er på partiets forum tilhænger af pædofili. Nu siger han, at det er taget ud af sammenhæng og et læk fra eksmedlem.

storybild

Formanden for Liberal Alliances Ungdom, Stefan Roy Frederiksen, har på partiets netforum svaret JA til spørgsmålet: Går du ind for pædofili?

Altså at være tilhænger af sex med børn hvis bare barnet selv siger ja. I Danmark har vi en seksuel lavalder på 15 år.

I den opfølgende debat sætter et medlem af ungdomspartiet hans holdning på spidsen ved at spørge:

'Så du mener også, at det skal være kriminelt for en 40-årig at have sex med en 13-årig? Også selv om den 13-årige siger, at hun gerne selv vil? For ellers er vi ikke enige, Stefan.'

Hvortil formanden for ungdomsdelen af partiet, der netop er gået i regering, svarer:

“Jeg mener ikke, at jeg har en ret til at bestemme over andre mennesker, der frivilligt indgår aftaler.”

Da metroxpress kontakter formanden for Liberal Alliance Ungdom skyder han skylden på et eksmedlem, hvis identitet metroxpress kender, for at have lækket debattråden.

Grundlæggende er både jeg og resten af Liberal Alliance ungdom modstandere af pædofili. Det her er taget fra en intern gruppe, hvor vi har sat emnet på spidsen i en diskussion om den seksuelle lavalder. Det har et tidligere medlem valgt at tage screenshots af i går - og ikke bare smække med døren til os, men rive døren af. Jeg håber, at han hører mere hjemme nu hos det konservative.

Men du svarer jo JA til spørgsmålet "Går du ind for pædofili?"

- Spørgsmålet er taget ud af kontekst og en del af en større debat på vores side.

Hvorfor svarer du det så?

- Igen det er en del af en større debat på vores interne side. Det her kommer fra vores politiske modstandere, siger han.

I Sverige måtte et par medlemmer af Moderaterne går af, fordi de havde sagt racistiske ting til skjult kamera, der var i modstrid til det de sagde officielt.

- Igen, hverken jeg eller nogen andre i Liberal Alliance går ind for pædofili. Det her er taget ud af sammenhæng og er lækket fra vores lukkede gruppe.

I et DR-program tidligere på året svarede han “ja” til at den seksuelle lavalder kunne være flere år yngre og sagde:

- Jeg håber du kan huske hvordan det var at være 12-13 år… Jeg kan virkelig ikke se det kriminelle i at to mennesker elsker hinanden. Alder er bare et tal, sagde han.

Metroxpress har forgæves forsøgt at kontakte Liberal Alliances retsordfører Christina Egelund for en kommentar.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Flyttede 17 dage før samlever døde:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Se de værste: Sigrid kritiserede...
bt.dk
Medinas frække natklub-show: Frit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx