Af - 29/09-14 22:34; Opdateret: 29/09-14 22:44

Blev friet til på sms: Se, hvad Chris svaredeBlev friet til på sms: Se, hvad Chris svarede

Et frieri behøver ikke involvere røde roser og smertende knæ. Det kan også være en brummen i din lomme fra din telefon.

storybild

Et frieri på sms - fint og uhøjtideligt eller slet og ret uromantisk?

Chris Alban Hansen og hans kæreste Anna havde kendt hinanden i tre år og har en søn på halvandet år, da han modtog en sms fra sin kæreste på vej hjem fra arbejde:

- Har du lyst til at gifte dig med mig? Sådan helt alvorligt ment.


Mens nogen måske ville synes, at det var en temmelig uromantisk måde at stille et meget vigtigt spørgsmål, var den 39-årige Chris ikke spor overrasket:

- Når min kone først får en ide, så vil hun gerne ud med det med det samme. Vi ringer ikke særlig tit sammen, men skriver ofte til hinanden i løbet af dagen, fortæller Chris Alban Hansen, der arbejder som jobkonsulent.

- Jeg tænkte ikke, det var uromantisk. Hos os er kønsrollerne blandet lidt sammen – jeg har 'kvindejobbet', og hun har 'mandejobbet', fortæller han om sin ti år yngre kone Anna, der er maskinmester på et kraftvarmeværk.

Selvom Chris blev meget overrasket over frieriet, der "kom lidt ud af det blå", havde han og Anna talt om at blive gift på et tidspunkt.

Brylluppet var en overraskelse for parrets familie og venner og blev fejret den 23. august i år i Østre Anlæg.

Tilbage står kun ét vigtigt spørgsmål:

Er der noget, I ikke kunne finde på at diskutere over sms?

- Det tror jeg ikke, nej. Når vi ikke er sammen, er det vores primære kommunikationsform.

Selvom Chris Alban Hansen var glad for sms-frieriet, ville langt fra alle danskere blive glade for at modtage de eftertragtede fem ord i en besked.

Det viser en to år gammel undersøgelse foretaget af YouGov og Telia skriver fra Politiken.

Kun otte procent af de 1.018 adspurgte synes, at det er i orden at fri over sms. Og kun én procent svarer, at vedkommende rent faktisk har stillet spørgsmålet i en besked.

Hvordan ville du tackle det, hvis nogen friede til dig over sms? Og kunne du selv finde på at fri i en besked?

LÆS OGSÅ: Seje strømere stopper trafikken for at redde romantisk frieri

LÆS OGSÅ: Her opdager hun, at hun er ved at blive friet til af YouTube-stjerne

LÆS OGSÅ: 28-årig frier til sin udkårne med 1001 hotdogs

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx