Af - 18/03-17 11:48; Opdateret: 18/03-17 12:06

Stod på politiets terrorliste: Mand skudt og dræbt i lufthavn i ParisStod på politiets terrorliste: Mand skudt og dræbt i lufthavn i Paris

Skud er lørdag morgen blevet affyret i Orly lufthavnen i Paris, og en mand meldes dræbt. Alle fly er blevet aflyst.

storybild

Den franske indenrigsminister meddeler, at sikkerhedsstyrker har dræbt en mand, som forsøgte at få fat i et våben fra en soldat i Orly lufthavnen.

»En man tog et våben fra en soldat og gemte sig i en butik i lufthavnen, før han blev skudt og dræbt af sikkerhedsstyrker,« siger en talsmand fra det franske indenrigsministerium til det franske nyhedsbureau AFP og tilføjer at ingen andre er blevet såret ved skyderiet.

AFP oplyser, at den franske anklager i anti-terror-sager nu skal undersøge hændelsen i lufthavnen. Indenrigsminister Bruno Le Roux oplyser ifølge AFP, at manden, der er blevet skudt og dræbt, var kendt af politiets efterretningstjeneste. BBC skriver, at manden figurerede på en terror-overvågningsliste.



Den franske indenrigsminister bekræfter også ifølge nyhedsbureauet AP, at den dræbte mand var samme mand, som tidligere på dagen skød og sårede en betjent i byen Stains nord for Paris. Meldingerne om, at manden stod bag begge skyderier, har tidligere været fremme i flere medier, men er først nu bekræftet fra officielt hold.


En større sikkerhedsoperation er nu i gang ved lufthavnen og specialstyrken RAID er til stede i lufthavnen, oplyser det franske politi.Tidligere har ammunitionsryddere arbejdet i lufthavnen, men kort før klokken 11 oplyser det franske indenrigsministerium ifølge AFP, at der ikke er fundet sprængstof i lufthavnen.



Et øjenvidne fortæller til AFP, at han oplevede skyderiet i Orly lufthavn i Paris på helt nært hold.

»Vi stod i kø for at checke ind på vores Tel Aviv-fly, da vi hørte tre eller fire skud tæt på,« fortæller Franck Lecam til AFP.

Han fortæller, at lufthavnen efterfølgende blev evakueret, og nu befinder de sig ca. 200 meter fra indgangen, mens der er politifolk, reddere og soldater overalt.

Andre vidner fortæller ifølge AFP, at skud blev hørt omkring klokken 8.30, og efterfølgende er lufthavnen blevet evakueret. Omkring klokken 09.20 meddelte officielle kilder ifølge BBC, at en mand var blevet skudt af det franske politi, fordi han prøvede at få fat i våben fra en soldat i lufthavnen. En officiel kilde oplyste kort efter ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at manden var skudt og dræbt.


Politiet fraråder folk at komme i nærheden af lufthavnen og oplyser samtidig, at al flytrafik i lufthavnen er indstillet.

Den franske indenrigsminister Bruno Le Roux besøger Orly lufthavnen senere på dagen.

Paris-Orly lufthavnen ligger 13 kilometer syd for Paris og er byens andenstørste lufthavn.

Opdateres...

LÆS OGSÅ: Mand skudt og dræbt i Paris-lufthavn: Stjal våben fra soldat

LÆS OGSÅ: Mand skudt og dræbt i lufthavn i Paris

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx