Af Ritzau - 05/01-17 21:39; Opdateret: 05/01-17 22:01

S: Mulighed for at presse flere i arbejde er snart brugtS: Mulighed for at presse flere i arbejde er snart brugt

Hæv produktiviteten gennem uddannelse og opkvalificering, lyder det fra professor. Socialdemokratiet er enig.

storybild

Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet, siger til Information, at han mener, at mulighederne for at få flere folk ud på arbejdsmarkedet gennem reformer er ved at være udtømt. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Socialdemokratiet og Radikale Venstre mener ikke længere, at der er meget at hente ved at presse syge og ledige i arbejde. Det skriver Information fredag.

De indtil for nylig så reformvenlige partier støtter dermed op om den tidligere reformfortaler, økonomiprofessor Nina Smith, som i torsdagens Information talte for at hæve produktiviteten gennem uddannelse og opkvalificering frem for at øge arbejdsudbuddet.

- Ligesom Nina Smith siger, så konstaterer jeg, at mulighederne er ved at være udtømt for ved hjælp af forskellige reformer at presse folk ud på arbejdsmarkedet, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, til Information.

Nina Smith forklarede blandt andet, at hun som formand for Dagpengekommissionen fra 2014-15 opdagede, hvor lidt der efterhånden er at komme efter i forhold til at få flere mennesker i arbejde via nye reformer.

For Benny Engelbrecht er det Venstre-regeringens seneste reformer, der har tydeliggjort den udvikling:

- Så selv hvis man ønsker at gå ned ad den vej, så har det meget begrænset effekt. Det er, hvad kontanthjælpsloftet viser med al ønskelig tydelighed - det er en utrolig lille effekt, man får ud af at genere helt vanvittigt mange mennesker på en meget ubehagelig måde.

Finansordføreren peger på, at regeringens seneste metoder til at få øget arbejdsudbuddet heller ikke har handlet om at reducere de lediges overførselsindkomster, men derimod om at skære i SU'en og bede folk om at blive længere på arbejdsmarkedet.

- Men det vækker bare ikke nogen folkelig genklang, kan man så sige. Og derfor afslører regeringen jo også sig selv her, for de viser, at der i virkeligheden ikke er særligt mange måder, hvorpå man kan øge arbejdsudbuddet markant, uden at det i bund og grund er ret ubehageligt, siger Benny Engelbrecht til avisen.

Hos Radikale Venstre mener finansordfører Martin Lidegaard også, at det er på tide med en ny tilgang til de økonomiske reformer.

- Som tingene ser ud nu, er der ikke behov for at piske de ledige og kontanthjælpsmodtagerne mere for at fremme udbuddet og få flere i arbejde. Der er derimod behov for at investere i uddannelse, siger han til Information.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx