Af - 27/09-13 14:22; Opdateret: 27/09-13 19:13

Gidseldrama: Vil ikke udlevere efterlyst sønGidseldrama: Vil ikke udlevere efterlyst søn

Stor politiaktion: Faderen til den 8-årige dreng, der har været efterlyst i 15 måneder, vil ikke udlevere sin søn til politiet, der lige nu forhandler med ham

storybild

(Billede: Metroxpress)

Familien til den 8-årige Magnus, der har været efterlyst i 15 måneder, vil stadig ikke udlevere deres søn til politiet og de sociale myndigheder.

Politiet forhandler med familien i lejligheden på femte time og har taget ambulancer med, hvis noget skulle gå galt. Det vides ikke, om den tidligere drabsdømte far er bevæbnet.

- Ja, man kan godt kalde det en gidselsituation. Vi er her med ambulancer som standard, hvis mor, far og barn skulle lide overlast. Så er de inden for rækkevidde, siger politikommissær James Keiwe til mx.dk.

Politiet fandt frem til de to efterlyste fredag formiddag og et kæmpe opbud af politi, ambulance, brandvæsen og presse befinder sig lige nu på adressen på Amager.

LÆS OGSÅ: Politi fandt eftersøgt familie efter DR-indslag

Både faren, drengen og moren er stadig i lejligheden, hvor de har barrikaderet sig, mens politiet forhandler med dem.

- Vi er derude lige så lang tid det tager. Vi har flere døgn, hvis det er. det vigtigste for os er, at både mor far og Magnus kommer godt ud af den her situation, siger politikommissær James Keiwe til mx.dk.

- I øjeblikket forhandler vi face to face, da vi har nogle inde i lejligheden med familien, siger politikommisæren, der ikke har oplysninger om, hvorividt faderen er bevæbnet.

Folk der bor i ejendommen må ikke komme ind, men skal derimod eskorteres ind af politiet, siger mx.dk's udsendte.

Politiet har været på adressen siden klokken 11.

De er derude for de sociale myndigheder og prøvede at få drengen udleveret, men det ønskede forældrene ikke.

Faderen er tidligere dømt for drab i selvforsvar og har haft et stofmisbrug ifølge DR. Han var i sin tid nervøs for ikke at blive erklæret egnet som far til Magnus, da sønnen blev tvangsfjernet fra moderen.

LÆS OGSÅ: Dansk far og søn har været på flugt siden 2012

Den otte-årige dreng har været efterlyst af politiet, og de sociale myndigheder kender til hans sag. Alligevel er det ikke lykkes at finde ham.

Forleden lykkedes det så en DR-journalist at finde frem til far og søn.

De optrådte begge i anonymiseret form på DR i TV-Avisen klokken 21.30 torsdag aften

Den lille familie har været gået under jorden siden juni 2012.

Det skete som konsekvens af, at Lolland Kommune havde besluttet, at drengen skulle anbringes i en plejefamilie mod forældrenes vilje.

Faderen troede ikke, at han ville blive erklæret egnet som forælder, og derfor gik de under jorden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx