Af - 22/05-14 22:23

Danskere kan have finansieret Boko Harams terror-aktionerDanskere kan have finansieret Boko Harams terror-aktioner

Boko Harams brutale terrorangreb bliver bl.a. finansieret af de såkaldte Nigeria-breve, som tusindvis af danskere hver dag modtager på mail.

storybild

Lederen af Boko Haram, Abubakar Shekau. (Billede: Polfoto/AP)

Den islamistiske terrorgruppe Boko Haram har med brutale angreb og kidnapninger terroriseret Nigeria i de seneste måneder, og hele verden har fordømt den militante gruppe i forbindelse med, at 200 skolepiger blev bortført tilbage i april.

Den militante bevægelse har som overordnet mål at indføre sharia-lovgivning i landet, og finansieringen af organisationens aktiviteter kommer bl.a. fra cyber-kriminalitet - mere præcist de såkaldte "Nigeria-breve", som tusindvis af danskere dagligt modtager på mails.

Boko Haram planlægger nye kidnapninger
Boko Haram planlægger nye kidnapninger

Det er britiske David Nordell, som er ekspert i terrorfinansiering og sikkerhed, der via terror-sitet ACD fortæller om gruppens aktiviteter, og overfor Metroxpress uddyber han historien.

- Nigeria-breve er et velkendt fænomen, og brevene kommer fra hele verden. Vi ved nu, at mange penge bliver overført til Nigeria på denne måde, men vi kender ikke til omfanget, fordi pengeinstitutterne ikke vil oplyse om det, medmindre politiet kræver det i forbindelse med efterforskninger, siger David Nordell, der står bag virksomheden New Global Markets, som tilbyder it-løsninger til firmaer, der er udsat for hvidvaskning og terrorfinansiering.
Derudover har han en baggrund som journalist, ligesom han også har en fortid i en israelske hær, hvor han har arbejdet med terrorbekæmpelse.

Boko Haram angriber kinesisk fabrik i Cameroun
Boko Haram angriber kinesisk fabrik i Cameroun

Ifølge David Nordell finansieres dele af Boko Harams terroraktiviteter ved hjælp af "Nigeria-breve", hvor bagmænd lokker penge ud af ofre, som hopper på en falsk meddelelse om, at de f.eks. har arvet en masse penge.
Mængden af Nigeria-breve, som når ud til danske borgere har været stigende over de senere år, og der har været flere sager, hvor danskere har overført tusindvis af kroner til bagmændene.
De overførsler kan have været med til at finansiere Boko Harams terroraktiviteter.

- Det er et internationalt fænomen, som ikke går direkte efter Danmark, USA eller Storbritannien. De udnytter store lister af email-adresser fra alle mulige steder, og bagmændene kan tjene rigtig mange penge, fordi det er billigt at sende de mange mails ud. De sender måske 100.000 mails ud til mennesker i hele verden, og hvis bare 100 af dem bider på og overfører penge, er det en god forretning. Udgifterne er begrænset, og derfor tjener de store penge på den her måde, siger David Nordell

Boko Haram viser video af bortførte piger
Boko Haram viser video af bortførte piger

Spørgsmål: Hvilke beviser har du for, at Boko Harams handlinger bl.a. finansieres via Nigeria-breve?

- Jeg skal beskytte mine kilder, så jeg kan ikke fortælle mere om dokumentationen, men det kommer fra folk indenfor politiet. Jeg arbejder selv i den verden, og derfor kan jeg ikke sige mere om det, siger David Nordell til Metroxpress.

Han vil dog gerne fortælle om, hvorfor netop Nigeria er et svært land at bekæmpe terror i, og hvorfor Boko Haram har gode betingelser i den finansielle sektor.

Død og bortførelse i Nigeria: Så slemt er det
Død og bortførelse i Nigeria: Så slemt er det

- I et land som Nigeria mangler der administrative forordninger, der forhindrer økonomisk kriminalitet. Og når det gælder mindre beløb, som kommer fra Nigeria-breve - kan de ikke spores i systemerne, fordi pengene hæves kontant, siger den britiske ekspert i terrorfinansiering og sikkerhed.

Han påpeger samtidig, at pengeoverførselstjenester som Western Union og MoneyGram gør det let at overføre penge til ulovlige formål.

- Når man overfører penge til udlandet fra Western Union spørger de afsenderen om person-ID. Men de spørger ikke modtageren. Der besværliggør betingelserne i efterforskningen af terrorfinansiering, siger David Nordell.

USA vil hjælpe Nigeria med at befri kidnappede piger
USA vil hjælpe Nigeria med at befri kidnappede piger

I Danmark foreligger der ingen opgørelser over, hvor mange danskere, som har været offer for Nigeria-breve, og David Nordell ved heller ikke, hvor mange penge, der flyder Boko Harams vej på baggrund af cyber-kriminalitet.

- Jeg ved ikke, om det 10, 20 eller 30 pct. af gruppens indtægter, der kommer fra cyber-kriminalitet. Vi kender ikke omfanget, men det er heller ikke det vigtige, siger han.

- Den vigtige pointe er,at vise offentligheden og politikerne, at cyber-kriminalitet er et større problem end først antaget. Det har langt større konsekvenser end blot personer, som bliver udsat for svindel. Konsekvensen er, at pengene ryger i de forkerte hænder. Og vi kan med sikkerhed sige, at det her fortsætter, og at flere personer blive udsat for det, siger David Nordell.



Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx